Introduktion til Arduino

04 sep 2019 kl. 18:00 - 21:00

FabLab Nordvest, Glentevej 67, 2400 København

På dette kursus kommer du i gang med at bruge Arduino-platformen, som kan få sensorer, motorer, knapper, lys og meget andet til at fungere sammen.

Arduino er billigt at komme i gang med og kan bruges i et utal af forskellige projekter. Du kan læse mere om Arduino her - http://iftek.dk/processtyring-i-teknologi-grundlaeggende-arduino

På kurset starter vi helt fra 0, så du behøver ikke at have erfaring med elektronik eller programmering.

Indhold i kurset:

  • Eksempler på hvad man kan med Arduino
  • Præsentation og gennemgang af Arduino-boardet
  • Præsentation af ofte brugte komponenter, som for eksempel sensorer og aktuatorer
  • Sådan kommer du fra kode til handling

Derefter er der øvelser i Arduino på din egen computer, hvor du blandt andet får en LED til at blinke, styrer en motor og integrerer et eksternt ur-modul, der kan holde styr på tid og dato.

Til sidst bruger du dine nyerhvervede Arduino-kundskaber til et projekt, hvor du skal lave en “Er det fredag?”-boks, der viser dig, om det er fredag, når man trykker på en knap. Du kan få boksen med hjem for 75,-.

Hvis du gerne vil fortsætte med at arbejde med Arduino efter kurset kan du for 300,- kroner købe et stort Arduino-sæt med et board og mange sensorer og andre komponenter.

Bemærk at vi også holder et videregående Arduino-kursus til september, hvor vi dykker ned i Internet of Things og trådløs kommunikation

Hvis du har en computer, så medbring den. Hvis du ikke har, så kan du låne en af Fablab Nodvest. Der er dog et begrænset antal til udlån, så tag din egen med, hvis det er muligt.

Pris:

250,- for medlemmer af Fablab Nordvest

350,- for ikke-medlemmer

Du er først tilmeldt, når du har købt billet her - https://billetto.dk/en/e/i-gan... kan skrive til sofus@addington.dk, hvis du har spørgsmål til kurset. 

Underviserne:

--- Christine ---

Kandidatstuderende på DTU, Elektroteknologi.

I forbindelse med sit studie på DTU og et praktikforløb hos Ravensburger Spil, har Christine brugt Arduino til at bygge elektroniske prototyper. Derudover har hun tidligere brugt Arduino til at lære andre programmering som en del af sit job hos IBM.

--- Sofus ---

Kandidatstuderende på DTU, Design & Innovation.

Udover at have arbejdet med Arduino i forbindelse med sit studie på DTU, har Sofus arbejdet som hjælpelærer på DTU siden 2015, hvor han blandt andet har undervist i prototyping med Arduino.