IRISH NIGHT - TRADISH (IRL/DK)

01 mar 2014 kl. 19:00 - 21:00

Nørre Allé 4, 8400 Ebeltoft

IRISH NIGHT - TRADISH (IRL/DK)

1. marts 2014 kl. 19.00

Irsk aften med Irish Stew
Entré inkl. mad 150 kr. (medl. 100 kr.)
(medlemsrabat gives retur ved indgangen)

Forsalg:Turistkontoret 8634 1400 eller online:
www.billetto.dk/irishnight

Vi laver efter mange opfordringer igen irsk aften! Vores kunstner er denne gang med et par populære kendinge ... heriblandt John Pinkelton.

Husk at købe billet i tide!

TRAD- på grund af en dyb respekt for den stærke og alsidige irske musiktradition.
-ISH fordi de er en del af den levende tradition som er i konstant bevægelse, søgende efter nye retninger, åbne for nye idéer og nysgerrige efter nye inspirationer.

TRADISH er en helt ny musikalsk konstellation, men alle medlemmer har tidligere spillet sammen i det traditionelle irske band Moving Cloud. Alle tre musikere i TRADISH har gennem årene bevæget sig rundt i – og ikke mindst på tværs af - mange forskellige genrer og traditioner.
På grund af deres erfaring med at spille alt fra små pub-sessions til store festival gigs, appellerer TRADISH ikke kun til det irske ”hardcore trad publikum”, men rammer også folk der ikke normalt lytter til folkemusik.

Den levende musikalske tradition som i dag generelt refererer til genren ”Irsk Traditionel Musik” har en lang og fascinerende udvikling. Af og til glemmes det at evolutionen af denne musik ikke udelukkende er foregået indenfor Irlands grænser. Den er også i høj grad er sket blandt musikere født udenfor Irland eller irske emigranter, som har bragt deres kulturarv med rundt i verden.

Under arbejdet med at komponere og indsamle materialet til ”Beyond the Borders” har TRADISH forsøgt at belyse dette tema fra forskellige vinkler. Med et indhold, som spænder over både traditionel og nykomponeret musik, forbinder TRADISH den gamle folkemusik med et kontemporært musikalsk udtryk.

Billet

Salg lukket