Iværksætter mini-camp: lær at få gode idéer og byg opfindelser

05 okt 2021 kl. 15:30
12 okt 2021 kl. 17:00
Super arrangør
Billetter DKK 225,00
Billetter DKK 225,00


Få en sjov og kreativ oplevelse med iværksætteri i fællesskab med andre børn! 

Temaet er: Opfindelser der gør noget godt for sundheden

Kan man opfinde et par sko, der giver børn lyst til at bevæge sig? Eller hvad med en tallerken, som inspirerer til at spise flere grøntsager? Det er nogle af de udfordringer vi stiller børnene, når vi på denne camp skal arbejde med temaet opfindelser der gør noget godt for sundheden. Vi skal samarbejde, være kreative og bygge idéer i genbrugsmaterialer, men vigtigst af alt, skal vi have det sjovt med nye og gamle venner.

Go Zebras online camp er for alle nysgerrige børn i alderen 10-14 år, der gerne vil have en smagsprøve på, hvordan man får gode idéer og finder løsninger til FNs verdensmål i fællesskab med andre børn. På denne camp skal børn ikke have en idé på forhånd for at kunne deltage, det eneste det kræver er nysgerrighed og godt humør. På denne camp træner vi: 

  • At få gode idéer
  • At bygge og præsentere sin idé

Campen foregår over to dage: 

Tirsdag den 05. oktober fra kl. 15:30-17:00
Torsdag den 12. oktober fra kl. 15:30-17:00

Da børnene skal arbejde i grupper med samme projekt over de to dage, er det vigtigt at dit barn kan deltage begge dage. 

Hvad kan børn forvente?
At det bliver en sjov og let smagsprøve på, hvordan man kan få nye idéer og udvikle på dem. Vi skal bl.a. rundt i hjemmet og finde ting, bygge idéer ud af affald og lære hvordan man kan præsentere sin idé for andre. Alle skal arbejde i grupper og få idéer i fællesskab. 

For alle de handlekraftige børn, som allerede har en god idé, som de gerne vil lære, at få ud i verden, har vi et andet tilbud, nemlig vores iværksætter business-camp. 

Hvem kan deltage?
Alle børn i alderen 10-14 år kan deltage. Så tag en ven, veninde eller søskende med – så sørger vi for, at de kommer i gruppe sammen. 

Det kræver ikke andet end en god portion nysgerrighed, lidt affald at bygge sin idé ud af og en terning!  

Hvad koster det at være med?
Det koster 225 kr. + gebyr i alt for hele campen.
Bemærk at vi har et begrænset antal pladser. 

Læs mere om Go Zebra og børneiværksætteri her

Find billetter til Go Zebras arrangementer

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke