Iværksættercafé: Verdensarv for iværksættere

23 aug 2019 kl. 14:00 - 16:00

Boesdal Kalkbrud, Boesdalsvej 14, 4673 Rødvig Stevns

Over 80 foreninger, virksomheder og organisationer er partnere med Verdensarven på Stevns, hvor de i fællesskab på forskellige måder bidrager til at værne om Stevns Klint som UNESCO Verdensarv.

På denne iværksættercafé sætter vi fokus på hvilke forretningspotentialer, der er i at være Partner med Verdensarven – særligt for de virksomheder, der ikke har relation til turismen.

På iværksættercaféen får du:

  • Inspiration fra to iværksættere (uden relation til turisme), der fortæller om, hvorfor det er væsentligt for deres forretning at arbejde med Verdensarv
  • Ideer til hvordan, du kan udvikle din forretning ved at arbejde med Verdensarv
  • Mulighed for at møde nye såvel som gamle iværksættere og erhvervsdrivende

Arrangementet er gratis og der er mulighed for at købe drikkevarer på stedet.


Sparring, godt netværk og en kold øl til iværksættercafé hos Stevns Erhvervsråd
Vi tror på, man bedst udvikler sin virksomhed, når man har et godt og stærkt netværk – derfor afholder vi 4 iværksættercaféer i løbet af efteråret, hvor du kan møde andre erhvervsdrivende fra Stevns Kommune, få inspiration og ny viden, du kan bruge i din forretning.