Jagten på den franske motor i Grønlands indlandsis

09 dec 2020 kl. 18:30 - 20:00

JAGTEN PÅ FRANSK FLYMOTOR I GRØNLANDS INDLANDSIS

I samarbejde med Det Grønlandske Selskab byder vi velkommen til seniorforsker Nanna Bjørnholt, der i 2018 stod i spidsen for en eftersøgning på den grønlandske indlandsis


I efteråret 2017 mistede et fransk passagerfly en del af sin motor over den grønlandske indlandsis. Over en periode på to år forsøgte forskere fra GEUS at finde den forsvundne motordel, og i sommeren 2019 lykkedes det endeligt.

Nanna Bjørnholt Karlsson (seniorforsker, GEUS) var ekspeditionsleder på den første eftersøgning i 2018, og hun vil her fortælle om det spændende arbejde med at lede efter ”en nål i en høstak”, om de videnskabelige metoder og om lejrliv på indlandsisen i minusgrader og storm.


Arrangementet

Arrangementet varer 90 minutter og afholdes iht. gældende retningslinjer for kulturarrangementer med siddepladser. Af samme årsag er der et meget begrænset antal billetter per arrangement. Desuden beder vi jer møde op i god tid og vise hensyn til hinanden.

Nordatlantens venner
Der er en billetrabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke