Jammers Minde - Christian IV, Leonora Christina, og historiens vægt

Nørreport Station, 1358 København
11 maj 2021 kl. 18:00 - 20:00
Super arrangør


Turen bevæger sig i gennem det 16 århundrede i Danmark, fra det strålende liv ved hoffet under Christian IV, og frem til Blåtårns dystre fangekælder. Vores guide er kongedatteren Leonora Christina, der skrev Jammersminde, og forstod at fortælle om fortiden så hun kunne udholde den.

Undervejs ser vi den Christian IV’s særegne bygningsværker som Rosenborg, Rundetårn og Børsen, og mærker omfanget af den markante konges drømme og ambitioner. De rummer, liv, detaljer, historier og skjulte budskaber.

Christian IV er en kæmpe figur i Danmarkshistorien, og hans eftermæle indeholder både godt og ondt. En stræben efter det guddommelige, og et antal menneskelige fejl og laster.

Samtidig kommer vi gennem byen, hvor Leonora nød en privilegeret opvækst, og levede et voksenliv med intriger og magtkampe, da arv og gæld efter Christian IV skulle gøres op. Det er også en by der kender til fattigdom, sygdom, løgn og elendighed i skyggen af slotte og tårne.

Ved Slotsholmen og Københavns Slot møder vi den nye konge Frederik III, og som indførte Enevælden i Danmark, og spærrede sin halvsøster inde i Blåtårn, hvor hun sad i 22 år.

Vi ved ikke om Leonora Christina er til at stole på, men hun har udstået mere lidelse i længere tid end de fleste, så det er klogt at lytte.

Deltagere

Byvandring.nu byder på rundvisninger, cykelture og anden udendørs fortælling i København og omegn, med ca. 20 guider koordineret af Paul Hartvigson. Se hele udbuddet på www.byvandring.nu, hvor du kan få oprettet byvandringer og booke private ture.
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke