spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Events du har kigget på
Indlæser.....
 
 
Andre events fra arrangøren
Indlæser.....
 
 
Andre events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Anbefalede events
Indlæser.....
 
 

JESPER HEDEGAARD SOUND OF BRASIL 5

Afholdt event

JESPER HEDEGAARD SOUND OF BRASIL 5

Fra DKK 125,00

Sted

Dato

29 sep 2023 kl. 20:30 - 22:30

Beskrivelse

Den internationalt anerkendte pianist, komponist og kapelmester, Jesper Hedegaard, som vandt prisen Troféu Caymmi Bahia i Salvador Brasilien, er tilbage i Danmark med ny besætning efter 3 år i Portugal.

Oplev hvad et livs indlevelse i Brasiliansk Musik har betydet for en pianist der valgte at satse alt, da han som 24årig rejste til Sambaens og Bossa Novaens land. Der er lagt op til en enestående koncert som drager publikum ind i sanseligheden og lyden af Brasilien. Publikum kan se frem til fremragende Brasiliansk Instrumentalmusik (MIB) som både overrasker og begejstrer. Sound of Brasil 5 appellerer bredt til både Jazz- og Worldpublikum.

Jesper Hedegaard Sound of Brasil har spillet en lang række koncerter i Portugal, Brasilien og Danmark med forskellige besætninger. Nu med 2 førende danske solister i front - Alexander Kraglund og Maj Berit Guassora, samt 2 exceptionelle brasilianere i rytmegruppen - Rômulo Duarte og Zezinho Gotelipe.

På repertoiret er kompositioner af Brasiliens store mestre som Antonio Carlos Jobim, Hermeto Pascoal, Arismar do Espírito Santo, Adriano Giffoni samt kompositioner af Jesper Hedegaard. Koncerten bevæger sig over rytmer som Samba, Choro, Baião og Samba-canção.

I Danmark har Sound of Brasil optrådt for et begejstret publikum på blandt andet Portalen i Greve, Giant Steps i Svendborg, Lyngby Stadsbibliotek, Paradise Jazz i Huset, Gentofte Hovedbibliotek, Jazzselskabet i Aarhus, Lyngby-Taabæk Jazzklub, Hornbæk Jazzklub, Værket i Randers, Klaverfabrikken i Hillerød, Ministeriet i Ebeltoft, Krudttønden på Østerbro, Kulturhuset Islands Brygge og Tranquebar i København.

”En stor mester og komponist – Jesper Hedegaard er bare så dybt forankret i sit stof at der burde stå brasilianer som nationalitet i hans pas” – Thorsten Rasmussen, formand for Hornbæk Jazzklub.

MIB, også kaldet Brasiliansk Jazz, er et destilleret og sammenfattet udtryk af fremtrædende sider af den brasilianske musiktradition som Sound of Brasil hengiver sig til. MIB har siden 60erne gennemgået en markant udvikling og er i dag en af de mest spændende musikalske udtryksformer i Brasilien, fordi den indeholder improvisation, udvidede akkorder og smukke melodier.

Line up: Maj Berit Guassora - trompet, flugelhorn, Alexander Kraglund – violin, bratsch, vokal og mundharpe, Jesper Hedegaard – piano, Rômulo Duarte (BRA) – bas, Zezinho Gotelipe (BRA) – trommer

Om orkesteret

Maj Berit Guassora – trompet, flugelhorn – er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium. Hun er medlem af blandt andet Morten Kargaard Septet, MaLuBa med Marilyn Mazur, Trinelise Væring Band og The Orchestra (ved en lejlighed med ledelse af Egberto Gismonti). Har spillet med Fredrik Lundin Overdrive, Kathrine Windfeld Big Band og DR Big Band med Mike Stern. Maj Berit har medvirket på mange udgivelser og modtog Léonie Sonnings lille legat. Har i en periode studeret perkussion og trompet på Cuba. Underviser på Køge Musikskole, og har arbejdet en del med Alexander Kraglund.

Alexander Kraglund – violin, bratsch og mundharpe – med sin ufornægtelig autensitet og sit medrivende spil har Alexander begejstret publikummer i ind- og udland, siden han i 2011 dimitterede fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Siden har han optrådt med en lang række af Brasiliens ypperste instrumentalister, bl.a. choroguitarist og komponist Rogerio Souza, bassisten Rômulo Duarte og sangerinden Thaís Motta. "Alexander Kraglund Swinger på ægte brasiliansk” - Svend Asmussen

Jesper Hedegaard – pianist, komponist og kapelmester – har viet sit liv til Brasiliansk Musik siden 1976 og har boet og optrådt i Brasilien i 12 år, hvor han har spillet med en række af Brasiliens ypperste musikere som Celso de Almeida, Paulinho Trompete, Marcelo Martins, Rômulo Duarte og mange andre. I Danmark har Jesper gennem 12 år ledet New Brazilian Quartet og har blandt andet optrådt på Copenhagen Jazzhouse, Vega og Montmartre. I 2012 udgav han Cd’en Time to Change som fik ekstraordinær fin anmeldelse af Jens Lohmann i Jazz Special.

Rômulo Duarte (BRA) – bas – er en af Brasiliens fremmeste bassister. Han har med sit suveræne spil været med helt i top sammen med mange af Brasiliens store mestre som for eksempel Gilberto Gil, Milton Nascimento, Caetano Veloso og Hamilton de Holanda.De sidste 3 år bosat i Danmark hvor han blandt andet har optrådt med Thomas Clausen og i Niels Lan Doky International Jazz Collective.

Zezinho Gotelipe (BRA) – trommer – har arbejdet med flere kunstnere, såsom Ivan Lins, Oswaldo Montenegro, Guilherme Arantes, Sandra Duailibe, Ellen Oléria, Myrlla Muniz, Rênio Quintas. Han indspillede CD'en Eduardo Rangel & Orquestra Filarmônica de Brasília, og senere DVD'en Choro Sinfônico, med deltagelse af Hamilton de Holanda, Evandro Barcellos, Célia Porto, Rogério Midlej og Dolores Tomé. Han deltog som trommeslager i Cláudio Santoro National Theatre Symphony Orchestra. Han studerer i øjeblikket til Masters in Music (Jazz Performance) ved University of Aveiro.

Koncerterne med Jesper Hedegaard Sound of Brasil er en enestående chance for at tage et skridt længere ind i det utrolige og fascinerende brasilianske musikunivers – både for musikere og for publikum.

Anmeldelser: https://jesperhedegaard.dk/dk/anmeldelser/

Videoer:

Kulturhuset Islands Brygge – https://youtu.be/SyeORHQGC5U

Triboz Rio de Janeiro – https://youtu.be/JCYETxp0gC0

Hot Club Lissabon – https://youtu.be/2S1q7mdWHKc

Webside: https://jesperhedegaard.dk

Lokation

kulturhuset islands brygge, Islands Brygge 18, 2300 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .