JETTE BANGS 'INUIT' - Nordatlantiske Filmdage 2019

04 mar 2019 kl. 17:00 - 18:45

Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København

Jette Bangs ’Inuit’ - med oplæg

Se Jette Bangs enestående dokumentarklassiker fra 1940, som vises med introduktion ved eskimolog, Jette Bang-specialist og direktør i Det Grønlandske Hus, Leise Johnsen.

Jette Bangs Inuit er ikke blot en tidlig farvefilm fra Grønland, men også en tidlig film af en kvindelig instruktør. Desuden skildrer dens enestående optagelser fra Grønlands vestkyst i årene 1938-39 en livsform, der få år efter var næsten forsvundet. Jette Bang kom så at sige i sidste øjeblik og lavede formidabel billeddokumentation fra et Grønland, som næsten ikke findes mere.

Etnografen, fotografen og filminstruktøren Jette Bang (1914-1964) rejste seks gange til Grønland og lavede unikke film, der spejler hendes dybtfølte engagement og respekt for den kultur og de mennesker, hun skildrede. Hun efterlod sig desuden en stor samling af fantastiske fotos, hvorfra et udvalg er udkommet i Leise Johnsens anmelderroste bog Jette Bang - fra isbjørnens bug.

Arrangementet
Inuit (1940) har dansk fortællestemme og varer 76 minutter. 
Arrangementet inkluderer introduktion til filmen og varer ca. 105 minutter.
Salen og filmcaféen åbner 45 minutter før visningen.

Filmvisningen indgår i Nordatlantiske Filmdage 2019.


Nordatlantens Venner 
Der er en billetrabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens Venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.

Billet

DKK 60,00 + DKK 9,49 gebyr

Billet - Nordatlantens Venner

DKK 45,00 + DKK 8,36 gebyr