Jóanes Nielsen og Siri Ranva Hjelm Jacobsen i litteratursalonen NordOrd

11 apr 2019 kl. 20:00 - 21:30

Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København

Jóanes Nielsen er aktuel med romanen Bolsjehjerte og Siri Ranva Hjelm Jacobsen med Havbrevene. Oplev dem litteratursalonen NordOrd på Nordatlantens Brygge, hvor de drøfter deres aktuelle bøger og forfatterskaber. 


Det er ofte de hårde skæbner og livets uslebne skønhed, som skildres i de romaner, digte og skuespil, som har gjort Jóanes Nielsen til en af Færøernes største forfattere. Sidse efterår var han Danmarksaktuel med digtsamlingen ”Gudehoved” (nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris) og her i foråret udkommer romanen "Bolsjehjerte", der er en opfølger til ”Brahmadellerne – en nordatlantisk krønike”.

Siri Ranva Hjelm Jacobsen fik sit gennembrud i 2016 med debutromanen ”Ø”, der skildrede færøsk-danske familieforhold på tværs af Atlanterhavet. Og nu er hun aktuel med den anmelderroste "Havbrevene", hvor de to søstre Atlanterhavet og Middelhavet skriver til hinanden om universet, livet på landjorden, klimaforandringerne og verdenshavenes store plan.

Aftensamtaler i NordOrd
Forfatterne samtaler med NordOrds Birgir Thor Møller. Arrangementet varer 90 minutter, og der vil være bogsalg i litteratursalonens café, som åbner en time før samtalen starter. 


Nordatlantens Venner
Der er en billetrabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens Venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.

Billet

DKK 80,00 + DKK 10,99 gebyr

Billet - Nordatlantens Venner

DKK 60,00 + DKK 9,49 gebyr