Johanniterhjælpens støttekoncert i Holmens Kirke

Holmens Kanal 21, 1060 København
28 nov 2019 kl. 19:00 - 21:30
Billetter DKK 130,00
Billetter DKK 130,00

STØTTEKONCERT FOR HJEMLØSES SUNDHED
Kom til sanselig cellokoncert i verdensklasse i Holmens Kirke, når Johanniterhjælpen torsdag den 28. november kl. 19  afholder sin fjerde velgørenhedskoncert for hjemløses sundhed. Overskuddet går ubeskåret til “Morgencafé for hjemløse”, der i 30 år har arbejdet for at forbedre livsvilkårene for hjemløse og socialt udsatte i København.  

Tuberkulose og smitsom leverbetændelse er et stort problem blandt hjemløse i København – især i den kolde tid.
"Morgencafé for Hjemløse" udøver en opsøgende sundhedsindsats, hvor hjemløse bliver screenet for disse smitsomme sygdomme og får nødvendig lægehjælp. Køb en billet til koncerten i Holmens Kirke og vær med til at støtte dette vigtige og samfundsgavnlige stykke arbejde!

Danmarks nye stortalent, cellisten Jonathan Swensen, har i en alder af 23 år allerede vundet et hav af priser og senest optrådt som solist med Royal Philharmonic Orchestra på Windsor Castle. Jonathan Swensen har sammensat et koncertprogram af smukke cello-værker til støttekoncerten. Han akkompagneres af den fremragende slovakiske pianist, Filip Strauch, og begge optræder gratis for det gode formål. Begge kunstnere skal i december optræde i Sjeremetjev-Paladset i Sankt Petersborg. 

Vi glæder os til en stor musikalsk oplevelse i den smukke Holmens Kirke, og vi håber, at du vil sprede budskabet om dette værdige formål. Billetprisen på 130 kr. inkluderer et glas vin eller en forfriskning, der serveres i pausen.
Jo flere, du inviterer, jo flere er du med til at hjælpe!

P R O G R A M

Zoltán Kodály (1882 - 1967)
Sonatine for cello og klaver

Ludwig van Beethoven (1770 - 1827)
Cellosonate nr. 2 i g-mol

(pause)

Dmitri Shostakovich (1906 - 1975)
Sonate for cello og klaver i d-mol, op. 40

Om "Morgencafé for Hjemløse":
Morgencafé for hjemløse har i år 30 års jubilæum med arbejdet for at forbedre livsvilkårene for hjemløse og socialt udsatte i København. Morgencaféen drager på frivillige kræfter, der yder omsorg i bredeste forstand, og i caféens sundhedsrum finder de hjemløse en tryg ramme, hvor de kan få adgang til lægehjælp, som de ellers ikke ville komme i nærheden af. Især i den kolde tid falder pengene på et tørt sted, og hver en krone tæller.
Se en præsentation af "Morgencafé for Hjemløse" her og her

Om Johanniterhjælpen:
Johanniterhjælpen er en frivillig, velgørende forening, der har til formål at hjælpe, hvor der er behov, i en næstekærlig ånd. Foreningen underviser blandt andet i førstehjælp til folkeskoler og støtter en række formål til gavn for syge og svage.
Du kan læse mere om Johanniterhjælpen her

Profile picture
Johanniterhjælpen
Johanniterhjælpens formål er at hjælpe syge og fattige. Dette søges realiseret gennem frivilligt arbejde, økonomisk støtte og udadvendte aktiviteter.
eventet sluttede

Johanniterhjælpens støttekoncert i Holmens Kirke

Se detaljer
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke