Jonathan Johansson vs. Erik Gandini (AUDIO:VISUALS)

07 nov 2015 kl. 21:00 - 23:00

Bremen Teater, Nyropsgade 39-41, 1602 København

CPH:DOX inviterer til en musikalsk og visuel uropførsel med to af sveriges mest markante stemmer; Jonathan Johanssons aktivistiske popmusik og Erik Gandini, en af Sveriges største dokumentarister, der står for det visuelle sammenspil med musikken.

CPH:DOX har til denne ene aften stået for parringen mellem to af sveriges mest interessante kulturelle personligheder, pt. Bremen Teater vil denne aften lægge rammer til en musikalsk, visuel og frem for alt tankevækkende aften. En engangsoplevelse af kaliber.

Politisk pop
Det svenske popikon har på sin nye plade 'Lebensraum!' spidset pennen og vendt blikket og lyrikken mod de enorme udfordringer, som netop nu hober sig op i middelhavsområdet. Teksterne florerer om bådflygtninge, grænsestramninger og menneskelig kynisme og ligger på den måde langt fra de melankolske tekster, som før har præget sangerens musikalske udfoldelser. Johansson gav for nyligt et dybdegående interview om sin nye plade i Soundvenue, hvor han bl.a. fortalte om albummets navn, ’Lebensraum’: ”Det ord dækkede albummets problematik lige så godt: I dag har de fleste af os penge, pas og privilegier til at bevæge os frit rundt, men endnu flere – alle mennesker syd for Europa, dybest set – har ikke den mulighed”. Læs hele interviewet

Visuel backup
Jonathan Johanssons politiske pop bliver krydret med visuals af Erik Gandini, en af Sveriges største dokumentarister, der ligesom Johansson har et kritisk syn på hjemlandet og Europa generelt. Gandini kan ud over til aftenens koncert opleves med filmen 'The Swedish Theory of Love', som får verdenspremiere på CPH:DOX. Gandini har før besøgt festivalen med filmen ’Videocrazy’, en film om Berlusconis tv-magt over Italien.

Dørene åbner kl. 20.

Find eventet på Facebook her

Billetter til dette arrangement købes via Billetto – reservation er ikke muligt.

Billet Salg lukket