spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Nærliggende begivenheder
Events fra samme kategori
Lignende oplevelser

JOSA BARCK / ECHO ME

Afholdt event

JOSA BARCK / ECHO ME

Fra DKK 50,00

Sted

Dato

21 mar 2019 kl. 20:30 - 22:30

Beskrivelse

JOSA BARCK
Gennem to år, tre singler, to musikvideoer og en lang række koncerter, har den danske musiker og sanger, brik for brik, færdiggjort det farverige og detaljerede musikalske univers, der tidligere er blevet beskrevet som en Tim Burton filmatisering af et Salvador Dali maleri, med både Teletubbies og Rage Against The Machine på rollelisten(!).

På det 2. fuldlængdealbum ‘Keep Your Batteries Warm’ pakker Josa Barck en Dylan’sk fornemmelse for tekster og en Beatles’k fornemmelse for melodier ind et gigantisk psych-pop soundscape, med kæmpestore synthflader, 200 km i timen, no-bullshit trommer og en af DK’s mest pushy vokaler.

På en gang drømmende og afslappende, men også enormt intenst og agressivt, og man får som lytter kun sjældent et ben til jorden.

“Josa Barck demonstrerer først og fremmest en musikalitet ud over det sædvanlige, samt lige dele lyst og evne til at eksperimentere og udfordre popskabelonen. Det er samtidig svært ikke at tænke på bands som Animal Collective og Flaming Lips og de danske kollegaer Treefight For Sunlight og Oh No Ono.”
-Musik Mig Blidt

For Josa Barck handler det ikke bare om at skabe en eventyrverden, man som lytter kan fortabe sig selv i. I hvert fald ikke uden at tage noget med derfra. Det handler også om den verden vi lever i nu - og ikke mindst hvordan musik kan være en drivkraft til at ændre den.

“For mig handler det om at tage ansvar for at skabe den verden jeg kræver at leve i, og tage kontrol over kulturen. Jeg laver den musik jeg syntes der mangler og som jeg har lyst til at høre. Den var der ikke i forvejen, og så blev jeg nødt til at lave den selv.
På den måde, er der ikke noget skel mellem det æstetiske og det politiske. Jeg prøver at tage personligt ansvar for at forme den verden jeg vil leve i - om det er den musik jeg gerne vil høre, eller den måde jeg omgås andre mennesker på.”

---

I oktober udkom ‘Keep Your Batteries Warm’.
Albummet har fået en fantastisk modtagelse i både indland og udland, og fremragende anmeldelser fra både Danmark, Tyskland, Østrig, Schweiz, England og USA.

Herhjemme kvitterede Gaffa med fire stjerner ligesom musikken er blevet samlet op af britiske Mystic Sons, amerikanske Comeherefloyd, samt flere digitale og trykte medier i Tyskland, Østrig og Schweiz.

I Tyskland har adskillige af singlerne desuden fået airplay på flere forskellige radiostationer, ligesom Josa Barck har ligget i fast rotation på nogle af Tysklands helt store stationer i Berlin, Hamborg, München og Köln.

ECHO ME
Det danske indie/folk/pop act Echo Me udgav i Oktober 2018 sit 3. fuldlængde album med titlen Sleep is Key.

Echo Me har spillet flere hundrede koncerter i Tyskland, Holland, England, Belgien, Frankrig, Spanien, Tjekkiet og USA. Den høje aktivitet på landevejene endte dog med at suge energien ud af projektet, og Jesper besluttede efter 2 albums og en EP, at give projektet en pause for at fokusere på at stifte familie med 2 børn.

Sleep is Key er derfor en frisk start og lander hele 4 år efter forrige album. Energien til at skrive, indspille og udgive musik på ny, blomstrede direkte ud af konflikten mellem et travlt arbejdsliv som musiker og det at skulle være tilstede som far for familien.

Sangene omhandler i høj grad udfordringen ved at holde fast i sin identitet, mens hele ens verden forandrer sig. Et gennemgående tema er at forsøge at leve op til idealet for den moderne mand, mens behovet for at være en vaskeægte egoist bliver umuligt at ignorere. Historierne er nemme at relatere til, og er fortalt på en humoristisk men også hjerteskærende måde.

Indspilningerne af Sleep is Key startede få uger efter Jespers datter blev født og hele processen har således været hektisk og præget af at skulle være yderst omstillingsparat. Sleep is Key blev deraf en oplagt titel, og i stedet for at lade de 2 verdener bekæmpe hinanden, har målet været at forene dem, så leg og alvor kunne blive en smeltedigel af alt hvad det indebærer at være en voksen mand.

De første 3 udgivelser blev produceret af Sebastian Wolff (Kellermensch) og Noah Rosanes (Nelson Can), men for at starte alt op igen helt fra bunden har Jesper selv produceret ”Sleep is Key” med hjælp fra sangskrivere som Barbara Moleko og Live Foyn Friis samt suveræne musikere fra bl.a. Blaue Blume, Josa Barck og Guldimund. Sangene springer ud af en traditionel songwriter kultur, og er blevet iklædt en moderne lyd hvor pop, indie og folk sætter scenen for en stærk historiefortæller.

De mange koncerter har gjort Echo Me til en erfaren entertainer, som kan interagere med et hvilket som helst publikum. Han har en stemme som på samme tid er stærk og skrøbelig. Sangskrivningen er catchy, melankolsk, personlig og umiddelbar.

Lokation

Islands Brygge 18, 2300 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .