JULEKONCERT: HÄNDELS MESSIAS

22 dec 2019 kl. 15:30 - 17:30

Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K

Oplev Händels Messias på Thorvaldsens Museum til en eksklusiv koncert med Bo Holten, Musica Ficta og kvartetten KOTTOS. Händels Messias vil fylde den smukke forhal, når vokalensemblet Musica Ficta med Bo Holten i spidsen og kvartetten KOTTOS vil spille Händels Messias i sin helhed. 

Hver generation har sin måde at lave de store barokke oratorier på. I nogle årtier har vi set Messiasopførelser, der har været en reaktion mod den romantiske store og brede barokstil, opførelser der søgte at genskabe hvordan musikken måske kunne have lydt på Händels tid.

Det er tid til nu igen at kaste nyt lys på dette udødelige mesterværk, og derfor har Vokalensemblet Musica Ficta og Kottos arrangeret hele værket for en helt speciel besætning.