JUNGLERUN KØBENHAVN 2020

24 maj 2020 kl. 10:00 - 15:00

Valbyparken, Tudsemindevej , 2450 København


Junglerun er et familieforhindringsløb, hvor alle kan være med. Løbet gennemføres som et hold, hvor én voksen og ét barn mellem 5-12 år udgør et hold.

Ruten er ca. 4 km lang med indlagte forhindringer/samarbejdsøvelser.

Holdene bliver sendt afsted i heat, så der ikke opstår for meget kø ved forhindringerne. De tidligst tilmeldte, får tildelt de laveste start nr og bliver sendt afsted først.

Løbets primære formål, er at skabe fokus på aktiviteter  som vi laver sammen, for derigennem at skabe stærke fælles bånd og referencer, som vi er sammen om. Det handler om at have det sjovt mens vi er aktive sammen. 

Forhindringerne og samarbejdsøvelserne, som holdene kommer igennem, kan findes på Jungleruns hjemmeside www.junglerun.dk.

Billetprisen er for et hold og dækker, medalje, gymnastikpose og T-shirt til barnet samt vand og frugt i målområdet.