Jurafabrikken Aalborg: JURAMONOPOLET 2020

29 okt 2020 kl. 17:30 - 19:45

Jurafabrikken Aalborg gentager succesen og er igen i år stolte af at kunne præsentere JURAMONOPOLET 2020. 

Panelet bygger på en simpel ide: Send blot dit dilemma til Jurafabrikken - så vil det måske blive taget op til diskussion! Fuldstændig ligesom det foregår i P3-succesen "Mads & Monopolet".

Panelet vil diskutere alt mellem himmel og jord, stort som småt, juridisk som ikke juridisk. Dette vil foregå over to halvlege med indbygget pause i mellem.

De fire paneldeltagere samt ordstyreren vil løbende blive offentliggjort, som vi nærmer os dagen - så husk at følge med her!

Jurafabrikken vil efter arrangementet servere hotdogs, øl og sodavand. Så HUSK at sætte stort kryds i kalenderen, tag en kammerat eller tounder armen og bestil billetterne allerede i dag. Arrangementet er en perfekt start på en god weekend – og det er som altid GRATIS at deltage!

Program:

17.30-17.35: Velkomst ved Jurafabrikken Aalborg og præsentation af monopol og ordstyrer

17.35-18.30: Første runde af dilemmaer 

18.30-18.45: Pause

18.45-19.40: Anden runde af dilemmaer og kåring af aftenens bedste dilemma

19.45-: Hotdogs, øl og sodavand

Hvis DU brænder inde med et dilemma, kan du indsende det i en mail til aalborg@jurafabrikken.dk. Vores erfaringer er, at der kommer rigtig mange spørgsmål, hvorfor det ikke vil være muligt at spørge ved håndsoprækning under arrangementet. Dilemmaet vil blive præsenteret anonymt til monopolet, og du kan med fordel sende os dit dilemma fra din studiemail, hvis ikke du ønsker, at dit rigtige navn afsløres i forbindelse med din korrespondance med os. 

Bemærk, at det ikke er en forudsætning for at kunne deltage i arrangementet, at du har sendt et dilemma ind. 

SÅDAN TILMELDER DU DIG
Der er begrænsede pladser, så skynd dig at booke din GRATIS billet på Billetto. Det er IKKE tilstrækkeligt blot at svare "deltager" her på begivenheden.

Vi glæder os til at se jer!

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke