Kærligheden og de skrå brædder - besøg og rundvisning i Hofteatret, inkl. kaffe - med Jane Isabella Engelund

24 feb 2019 kl. 12:00 - 14:00

Rytterstatuen af Christian 9., Christiansborg Ridebane 25, 1218 København K

Besøg i Hofteatret med Jane Isabella Engelund. Hør om det glemte teater, og om kongelig kærlighed og intriger på de skrå brædder. Inkl. entré og kaffe. / té.

Ovenpå de royale stalde på Christiansborg finder vi det autentiske gamle teatermuseum, som gennem 17 og 1800 tallet har dannet ramme om kongelige kærlighedshistorier, intriger og dramaer.

Teatret er en arkitektonisk perle og blev oprindeligt bygget af Christian den 7. som ønskede sit helt eget teater, hvor han kunne opføre franske vaudeviller og afholde maskerader. Christian den 7. var gift med prinsesse Caroline Mathilde af Storbritannien. Imidlertid var Christian den 7. ”tosset” og barnlig og Caroline Matilde forelskede sig i livlægen Struense. Denne affære fik en tragisk slutning. Kort efter deres sidste dans ved et maskeradebal i Hofteatret i 1772 blev de pågrebet af kupmagerne. Struense blev henrettet og Caroline Mathilde blev forvist til Tyskland, hvor hun døde i 1775, i en alder af 23 år.

To senere konger satte efterfølgende deres præg på teatret. Christian den 8. elskede opera og inviterede italienske grupper til gæsteoptræden, mens Frederik den 7. brugte teatret som fristed sammen med sin kone Grevinde Danner, som var foragtet af det bedre borgerskab i København, fordi Grevinde Danner var fra underklassen.

Under Frederik den 6. fungerede Hofteatret som anneksscene til Det kongelige Teater og mange af 1800 tallets kunstnere har haft berøring med teatret. August Bournonville optrådte på denne scene i en alder af 8 år, fordi hans var var balletmester. Hans Christian Andersen fik ballet og sang timer og var som statist med i et par forestillinger, før han opgav sine teaterdrømme og blev forfatter. Tidens diva Louise Heiberg startede her som balletpige men endte med at blive tidens førende skuespillerinde på kgl. Teater.

I dag formidler teatermuseet viden om dansk teaterliv og scenekunst, men teatret er levende og udlejes til koncerter,forelæsninger og teaterstykker.

Vi starter vores besøg udenfor, hvor der fortælles om Christiansborgs historie. Slottet brændte flere gange og det nuværende slot er fra 1928, mens de royale stalde overlevede 2 brande og er fra 1730éne. Vi passerer Bertel Thorvaldsen museum og kigger på frisen af H.C. Andersen.

Prisen inkluderer entré på Teatermuseet i Hofteatret og en kop kaffe, té eller en sodavand.

Billet inkl. entré og kaffe

DKK 140,00 + DKK 15,49 gebyr