Kom til tysk-dansk kaffeslabberas, hvor du kan finpudse dine dansk-tyske sprogfærdigheder. Vi serverer tyske kager, kaffe/te og lidt Glühwein, der med sikkerhed fungerer godt som samtaleemner og hjælper med at få snakken i gang.

Ligeså vil der under vores lille arrangement være en velkomsthilsen fra Goethe-Institut Dänemark og et kort oplæg fra Den Tyske Ambassade. Her skal du være velkommen til at stille spørgsmål, hvis du er nysgerrig på ambassadens arbejde.

Der vil også være livemusik af cellisten Ida Riegel, som er en stor beundrer af Johann Sebastian Bachs musik. Hun vil naturligvis spille nogle af hans satser og fortælle lidt om sit forhold til en af Tysklands største komponister.

Vi afholder KAFFEEKLATSCH i forbindelse med Det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020, som har fokus på henholdsvis sprog og landenes gode samarbejde imellem.

Goethe-Instituttet er Tysklands kulturinstitut i udlandet. 

Vi fremmer kendskabet til det tyske sprog og plejer internationalt kulturelt samarbejde. Vi formidler et omfattende tysklandsbillede ved hjælp af information om det kulturelle, samfundsmæssige og politiske liv.

Goethe-Institut Dänemark gennemfører, oftest i samarbejde med danske partnere, kulturprogrammer inden for alle områder (film, litteratur, teater, musik, bildende kunst, videnskab og aktuelle emner). Gennem vores arrangementer i København og i hele landet formidler vi aktuelle emner og tendenser inden for kultur og samfund til den danske offentlighed. Vi støtter idéen om et aktivt kulturelt naboskab som partner i en bilateral og europæisk kulturudveksling.

Sprogafdelingen tilbyder et bredt udvalg af videreuddannelsestilbud for tysklærere og sprogpolitiske aktiviteter i tæt samarbejde med danske tysklærerforeninger. Vores servicetilbud omfatter reklame-, marketing- og undervisningsmateriale inden for området tysk som fremmedsprog i Danmark. Sprogkurser og eksamensforberedende kurser tilbydes på to sproginstitutter i København og Århus i samarbejde med Goethe-Institut. Samtlige eksaminer, som er internationalt anerkendte, kan aflægges på Goethe-Institut Dänemark.

Goethe-Instituttets bibliotek formidler information om aktuelle aspekter af det kulturelle, sociale og politiske liv i Tyskland. Tilbuddet omfatter print- og audiovisuelle medier. Dertil hører også undervisningsmateriale til at lære tysk og dagblade, ugeaviser og tidsskrifter. Bibliotekets medier kan via hjemmesiden bibliotek.dk bestilles til offentlige biblioteker i hele Danmark. I bibliotekets base kan man søge på alle materialer i hele biblioteket såvel som digitale ressourcer. Det digitale bibliotek ONLEIHE giver mulighed for at udlåne digitale medier som e-bøger, e-lydbøger eller e-tidsskrifter for et bestemt tidsrum ved at downloade titlerne.


Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke