Kalundborg Gospel Julefrokost 2019

08 nov 2019 kl. 18:30 - 09 nov 2019 kl. 00:00

Banegårdspladsen 2, 4400 Kalundborg

Kære Alle!

Fredag d. 8. november blænder vi op for årets Gospel Julefrokost 2019.

Arrangementet er åben for alle der synger med i Kalundborg Gospel Choir, og finder sted dels i Restaurant Den Tykke Kok og dels på Kontoret i Kalundborg.

Vi starter aftenens program med at mødes på Restaurant Den Tykke Kok (Banegårdspladsen 2 i Kalundborg), hvor der er dækket fint op til os, af både mad og lidt at drikke.

Menuen indeholder følgende:
2 slags sild
Æg m/rejer
Fiskefilet m. remulade
Flæskesteg m/rødkål
Lun leverpostej m/bacon og champignon 
Tarteletter m/ høns i asparges 
Mørbradbøffer / bløde løg
Ostefad
Ris a la mande

Inkl. én øl/vand.
Herefter kan drikkevare købes til en fornuftig pris i restauranten.

I løbet af aftenen kommer Henrik og synger sammen med os, således at vi får gospel & julesange til at gå videre ud i byen med.

Omkring kl. 22.30 runder vi arrangementet af i restauranten, hvorefter - hvis man har lyst til det - der er mulighed for at feste, danse & snakke videre på Kontoret, lige indtil den lyse morgen. Vær i den forbindelse opmærksom på, at der er én fadøl på Kontoret inkluderet i prisen (og et enkelt shot på vejen derover).

Program:
kl. 18.30 Julefrokost på Restaurant Den Tykke Kok (inkl. 1 øl/vand)
kl. 21.00 Gospel & Julesang
kl. 22.30 Julefrokosten fortsætter på Kontoret (inkl. 1 fadøl)

Sidste tilmeldingsfrist er 20. oktober
Vær opmærksom på at antallet af pladser på restauranten er begrænset, så tilmelding er efter først til mølle-princippet.