KAMMERMUSIKKONCERT - Marianna Shirinyan og Torleif Thedéen

Stengade 51, 3000 Helsingør
03 apr 2022 kl. 16:00 - 18:00
Super arrangør
Billetter DKK 150,00 - DKK 300,00
Billetter DKK 150,00 - DKK 300,00

KAMMERMUSIKKONCERT

3. april 2022 kl. 16

Helsingør Teaterhus


Marianna Shirinyan & Torleif Thedéen

Kammeroperaen præsenterer den 3. april 2022 en stor kammermusikkoncert med to højt profilerede internationale navne, nemlig pianisten Marianna Shirinyan og cellisten Torleif Thedéen. Koncerten er flyttet fra sidste sæson på grund af coronakrisen.

Armensk-fødte Marianna Shirinyan har etableret sig som en af tidens mest spændende og efterspurgte pianister. Som solist og kammermusiker gæster hun ofte større internationale festivaler som Schleswig-Holstein Musik Festival og Bergen Festspillene og har optrådt med orkestre som DR SymfoniOrkestret, Oslo Filharmonikerne, Bayerns Radiosymfoniorkester, München Symfonikerne og Helsinkis Filharmoniske Orkester.

Her danner hun duo med den svenske cellist Torleif Thedéen, som foruden de førende skandinaviske orkestre har optrådt med BBC Philharmonic Orchestra, Berliner Philharmonikerne og Moscow Philharmonic Orchestra og som kammermusiker på scener som Wigmore Hall, Carnegie Hall og Concertgebouw i Amsterdam og ved internationale festivals som Verbier Festival, Prague Spring Festival, Schleswig-Holstein Musik Festival.

Vi ser frem til at høre de to kunstnere spille musik af Beethoven, Shostakovich, Webern og Strauss.


Medvirkende

KLAVER   Marianna Shirinyan

CELLO   Torleif Thedéen


Billetter

Entré for koncerten inkl. et glas vin i pausen: 300 kr

Medlemmer: 250 kr

Unge under 25: 150 kr

Billetter købes via billetto.dk. Billetter kan også købes i Sweet Image Huset på Stjernegade 10 i Helsingør eller i døren en halv time før koncerten, hvis billetter haves. Billetter refunderes kun hvis arrangementet er blevet aflyst eller flyttet og gebyret til Billetto refunderes ikke.

Bliv medlem af Helsingør Kammeropera her: http://kammeropera.dk/medlem/


Helsingør Teaterhus

Stengade 51

3000 Helsingør

Teaterhuset ligger midt på gågaden 3 minutters gang fra stationen.

Dørene til Teaterhuset åbner en halv time før koncerten.


www.kammeropera.dk

Helsingør Kammeropera er en forening der i tæt samarbejde med guidOpera producerer intime operaforestillinger til det gamle charmerende Helsingør Teaterhus midt i Helsingør by. www.kammeropera.dk
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke