Kan dine accessories give en kvinde et bedre liv?

29 apr 2019 kl. 18:00 - 20:00

NORMAL, Godthåbsvej 41, 8660 Skanderborg

Kan dine accessories give en kvinde et bedre liv?                   

Svaret er kort og godt ja.

For første gang nogensinde åbner NORMAL dørene for alle NORMAL fans, når vi den 29. april inviterer til en spændende talk om, hvordan accessories kan gøre en forskel i et kvindeliv – og du kan være med! Læs mere her!

Sammen med LongoVital Kvinde er NORMAL nemlig gået sammen med Musali, der er kvinde-til-kvinde projekt i Zambia – et af verdens fattigste lande. Musali kommer sammen med LongoVital Kvinde til salg i Normal butikkerne i maj måned, og vi skyder nu samarbejdet i gang med en inspirerende aften hos NORMAL i Skanderborg. 

Derfor byder aftenen på en introduktion til hvad vi selv kan gøre for vores sundhed i selskab med LongoVitals produktekspert, Janne Lundin, efterfulgt af en talk med initiativtagerne til Musali, Julia og Anne-Sophie Lahme. Og der er naturligvis vilde goodiebags til alle, ligesom alle får et Musali armbånd med hjem efter eget valg. 

Accessories der gør en forskel

Hvad skal der egentlig til for at gøre en forskel i en anden kvindes liv? Projekt Musali producerer unika accessories til kvinder, og som netop gør det på en måde, hvor hvert enkelt smykke faktisk gør en konkret forskel i en kvindes liv. Kvinderne får nemlig ikke bare løn for deres arbejde men også undervisning og vejledning i forskellige ting som økonomi og sundhed. Samtidig underviser kvinderne hinanden i de traditionelle håndværksteknikker, de hver især behersker, og sikrer derved, at kulturarv og traditioner bevares. Samtidig finansierer vi med projektet skolegang for en række unger piger, der ellers ikke  har mulighed  for at komme i skole.  Produktionen af armbåndene er nemlig et fleksibelt stykke arbejde, som kan udføres, når deres øvrige pligter tillader det.

Musali betyder kvinde på det zambiske sprog lozi – for det er nemlig kvinder, hele projektet handler om. De smukke armbånd bliver produceret i hånden af kvinder, der ellers ikke har mange muligheder, og de bliver købt, båret og brugt af danske kvinder, der har lyst til at gøre en forskel, men som også ved, hvad et farvestrejf kan gøre for deres look.

Vi glæder os til at se dig 

Den 29. april klokken 18.00 hos 

NORMAL

Godthåbsvej 41

Skanderborg

Dørene åbnes klokken 17.30

Billet

DKK 79,00 + DKK 10,91 gebyr