Kassin (BR)

21 nov 2019 kl. 20:00 - 23:00

Alice, Nørre Allé 7, 2200 København

Døre kl 19 / koncert kl 20

Den brasilianske producer og multiinstrumentalist Alexandre Kassin er af de fleste kendt for at have samarbejdet med ikoner som Gal Costa og Caetano Veloso. Ikke desto mindre gemmer hans solokarriere på fængende sange, der i en legende tilgang til den brasilianske musikarv skaber møder mellem pulserende disco, funk, tropicalia og bossa.

Producer, sangskriver og multiinstrumentalist Alexandre Kassin er i den grad en indflydelsesrig skikkelse på Brasiliens musikscene. Uden for landets grænser er Kassin mest kendt for at være en del af gruppen +2 sammen med Moreno Veloso & Domenico Lancellotti, samt for at have produceret albums for ingen ringere end Los Hermanos, Gal Costa og Caetano Veloso. Men ved siden af sit producervirke har Kassin også en spraglet og enestående solokarriere. 

Kassin voksede op i Rio de Janeiro med musikalske indtryk fra hele Brasilien, men også med en solid indpodning rock, psych, pop og dansemusik fra resten af Latinamerika. I 2000 - samme år som hans gruppe +2 blev grundlagt - udgav han under kunstnernavnet Monrual sin første soloplade. Blot få år efter samarbejdede Kassin med den legendariske no waver Arto Lindsey og startede også sin karriere som producer. I 2005 udgav han den anmelderroste plade “Free U.S.A.”; en eksperimenterende og syret udgivelse, som er skåret helt ind til benet ved at være komponeret og indspillet på en Game Boy.

I 2017 udkom “Relax”, som Luaka Bop genudgav året efter, og som sendte Kassin ud i verden. I møder mellem pulserende disco og funk og latingenrer som bossa, jovem garda, samba torto og bolero, dealer sangene på tragikomisk vis med den verden vi lever i. Glæd dig til at møde en af Brasiliens helt store musikere, når Alexandre Kassin gæster ALICE til november.

In English

Kassin is a hugely influential Brazilian producer and musician. He has been (or still is) a member of: The +2's (along with Moreno Veloso and Domenico Lancelotti), Orqestra Imperial, Cometa; produced albums for Los Hermanos, Gal Costa, Bebel Gilberto, Erasmo Carlos, On Filmore, Caetano Veloso, Vanessa da Mata and many others; scored soundtrack for Japanese anime series Michiko & Hatchin, made an album from the bleeps of a Gameboy, recorded LP with the mighty Mitch & Mitch and co-produced Gillies Peterson's Brazilian project “Sonzeira”. And there was much, much more. His latest album “Relax” (released in 2018 via Luaka Bop) brings some beautiful tunes of relaxed anxiety to the world we live in. For the upcoming European tour his band will include his all time favourite Polish backwards-music duo LXMP (Pedrinho Zabrodzki on keys and Macio Moretti on drums).