Kattens adfærd og problemadfærd
BEMÆRK: Dette kursus strækker sig over 2 dage - lørdag d. 7. Marts kl. 10-17 og søndag d. 8. Marts kl. 9-16.
Katte er højt elsket af rigtig mange. Og findes i flere og flere hjem. Og som alle andre dyr kan der opstå adfærdsproblemer, særligt for indekatte.
På kurset tager Ayoe Hoff os med på en unik weekend!
Vi starter med at kigge på kattens oprindelse og nærmeste slægtninge - for at forstå kattens naturlige behov, sprog og adfærd. Desuden kigger vi på kattens sprog og sociale struktur.
Dernæst gås i dybden med de forskellige typiske adfærdsproblemer hos katte. Der gennemgås hvordan disse problemer forebygges og undgås og vi vil diskutere mulige løsninger, når problemet er opstået. I forlængelse af dette diskuteres klikkertræning som et ofte meget virkningsfuldt redskab i adfærdsterapien for katte.
Endelig diskuteres inde-ude katte-problematikken, og aktivering af katte med særligt fokus på indekatten, som ikke har mulighed for selv at gå ud og opsøge stimuli, som den lyster.
Undervejs gennemgås og diskuteres en række autentiske case-stories
Kurset retter sig specifikt mod dyreadfærdskonsulenter eller -trænere, som gerne vil lære mere, veterinærsygeplejersker, ansatte på internater/pensioner o.l., samt naturligvis private med stor interesse for katteadfærd.
Underviser: Dyreadfærdskonsulent, Ayoe Hoff (http://misbehaving.dk/)
Der udstedes kursusbevis efter deltagelse
Der er kaffe/te og isvand begge dage, samt frokostsandwich inkluderet i prisen
Har du behov for yderligere forplejning, er du velkommen til selv at medbringe dette
Der er begrænset antal pladser
Tilmelding er bindende og beløbet refunderes ikke ved afbud eller udeblivelse
Kattens adfærd og problemadfærd
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke