Log ind / Opret

Kierkegaard & Andersen i København - filosofi og digt på byvandring

06 maj 2018 kl. 13:00 - 15:15

Ved Vor Frue kirke, Nørregade 8, 1165 København K


En speciel byvandring, hvor vi slår vores to mest populære ture sammen.

De to herrer er nok byens mest berømte sønner. Kierkegaard var født og opvokset indenfor de gamle Volde, mens Andersen kom hertil som 14-årig den 6. september 1819 – en dag han senere beskrev som ”min virkelige fødselsdag”. For Kierkegaard var København ”… det lykkeligste Opholdssted, som jeg kunde ønske. Stor nok til at være en større By, lille nok til, at der ingen Torvepris er paa Mennesker.”

Skomagersønnen fra Odense havde en plan, da han ankom til hovedstaden; ”Først gaar man saa gruelig meget Ondt igjennem, og saa bliver man berømt.” Præcis hvordan det skulle foregå var mere uklart.

Mens den vordende digter rendte kulturkendisserne på dørene gik den otte år yngre Søren lange spadsereture på gulvet i stuen derhjemme på Nytorv med sin far, den forhenværende hosekræmmer.

Som voksen var han i årevis på jagt efter ”den Idee for hvilken jeg vil leve og dø”. Den idé skrev han sig frem til og ofrede alt for.

De to store ånder havde en del til fælles. Begge var sære og iøjnefaldende figurer i gadebilledet. De kunne være charmerende og omgængelige, men også irriterende og selvoptagede.

Kærligheden betød meget for både Kierkegaard og Andersen. Men den forblev uforløst for dem begge.

Det hele udspillede sig bag Den kongelige Hoved- og Residensstads beskyttende Volde, i en lille, overbefolket flække af en hovedstad, hvor alle kendte alle – på godt og ondt.

Varighed: ca. 2 timer.

Mødested: Nørregade 8 foran Vor Frue kirke.

Fortæller: Mads Kristian Mikkelsen

Billet voksen

DKK 150,00


billet u/15

DKK 60,00 + DKK 7,61 gebyr


Tilmelding med gavekort

Gratis

Mads Kristian Mikkelsen

Historiefortæller