Program

• Lasse Schwanenflügel Piasecki: Gemmer mig for Rosetta, 2014 (9 min.) 

• Alexander Schubert: Point Ones 13′

• Mette Nielsen: Song I used to sing to the machines, 2013

• Diana Soh: un-deux-trois-quatre-cinq, 2014 (10 min.)

• Kristian Rymkier: Trois Profs, Prouve le Parfait, 2016 (12 min.)

I 2024 fejrer KLANG et fantastisk 15-års jubilæum. I denne anledning har vi indgået et samarbejde med vores langvarige samarbejdspartner (og den organisation, Klang voksede ud af) Athelas Sinfonietta og det nye initiativ Second Sound (en organisation med fokus på at fremme genopførelser af nyskrevne værker) for at skabe et tour-de-force program, der udelukkende består af værker, som i tidens løb er bestilt til eller uropført af Athelas på Klang. Forvent en sand fejring af den vildskab og sårbarhed, som komponisterne (og musikerne) har vist gennem de sidste 15 år.

Alt er på bordet – fra Mette Nielsens meditative og sørgmodige Song I used to sing to the machines til Kristian Rymkiers vilde og uregerlige Trois Profs, Prouve le Parfait. Undervejs møder vi Diana Sohs sitrende og spøgelsesagtige un-deux-trois-quatre-cinq samt en fejring af skrøbelighed i Lasse Schwanenflügel Piaseckis Hiding for Rosetta – et værk, der vender op og ned på ideer om professionalisme i det fagottisten bliver klarinetsolist. Vi slutter ved Alexander Schuberts urolige Point Ones, hvor dirigenten bærer bevægelsessensorer for at udløse laviner af elektronisk støj.

Fotokreditering: Jacob Boserup

Engelsk:

In 2024, KLANG celebrates an amazing 15-year anniversary. To mark the occasion, we have partnered with long-term collaborators (and the organization Klang grew out of) Athelas Sinfonietta, and the new initiative Second Sound (an organization focused on promoting repeat performances of newly written works), to create a tour-de-force programme consisting entirely of works commissioned for or premiered by Athelas at Klang. Expect a true celebration of the insanity and vulnerability shown by the composers (and the musicians) over the last 15 years.

Everything is on the table – from Mette Nielsen’s meditative and mournful Song I used to sing to the machines, to Kristian Rymkier’s wild and unruly Troi s Profs, Prouve le Parfait. Along the way we encounter the shimmering ghostliness of Diana Soh’s un-deux-trois-quatre-cinq, and a celebration of fragility in Lasse Schwanenflügel Piasecki's Hiding for Rosetta – a work which turns ideas of professionalism upside down as the bassoonist becomes a clarinet soloist. We end at Alexander Schuberts riotous Point Ones, where the conductor wears motion sensors to unleash avalanches of electronic noise.