Klassisk Efterår Tølløse // Stjernekoncert: Sopranen Brit-Tone Müllertz og organisten Aeji Choi

27 sep 2020 kl. 19:00 - 20:00

Klassisk Efterår Tølløse slutter af med en stjernekoncert - og så endda med en lokal en af slagsen. Brit-Tones arbejdsplads er de skrå brædder i Europas førende operahuse, men hun bor i Tølløse! Med sig har hun bragt organisten fra Sct. Thomas Kirke på Frederiksberg, Aeji Choi og med musik af blandt andet Richard Strauss er der lagt til en vidunderlig afslutning på dette års festival

---

Den dansk/norske sopran Brit-Tone Müllertz er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

I 2014 medvirkede hun i Richard Wagners Nibelungens Ring ved Landestheater Linz i partiet som Sieglinde og blev i den forbindelse nomineret som årets bedste unge sanger i operamagasinet Opernwelt. I 2018 fulgte endnu en nominering for titelrollen i Ariadne på Naxos. I 2019 blev hun kåret til årets operanavn ved Copenhagen Operafestival.

Hun har sunget i operahusene i München, Wiesbaden, Dresden, Köln, Meininger og Eisenach, og hun har givet koncerter i Konzerthaus i Berlin samt i Musikverein i Wien.

I kommende sæsoner skal hun bl.a. give koncert i Concertgebouw Amsterdam og i Berliner Philharmonien samt debutere ved Bayreuther Festspiele i 2020, som første danske sopran siden 1992.

Aeji Choi er født i Korea og uddannet organist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, samt konservatoriet i Freiburg. Hun er til daglig organist i Sct. Thomas Kirke på Frederiksberg og underviser på Sjællands Kirkemusikskole.

---

Klassisk Efterår Tølløse er en ny festival for klassisk musik i Tølløse planlagt og afviklet af frivillige under foreningen Fællesskab Tølløse. Festivalen er en årligt tilbagevendende festival i uge 39, og der sigtes efter et højt professionelt niveau blandt de optrædende musikere. Koncerterne vil primært bestå af intime kammerkoncerter, børne- og solokoncerter. Koncerterne afholdes forskellige steder i Tølløse og omegn.

På grund af situationen med COVID-19 er der en maks-kapacitet til hver koncert, der overholder gældende retningslinjer.

Klassisk Efterår Tølløse er en ny festival for klassisk musik i Tølløse planlagt og afviklet af frivillige under foreningen Fællesskab Tølløse. Festivalen er en årligt tilbagevendende festival i uge 39, og der sigtes efter et højt professionelt niveau blandt de optrædende musikere. Koncerterne vil primært bestå af intime kammerkoncerter, børne- og solokoncerter. Koncerterne afholdes forskellige steder i Tølløse og omegn.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke