Klassisk koncert v. kvartetten KOTTOS

01 jun 2019 kl. 11:00 - 12:00

Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København

KOTTOS er en progressiv kvartet med en fælles passion for det virtuose, det skæve, for folkemusik og for ny kompositionsmusik. Koblingen mellem alle disse elementer skaber Kottos’ særlige instrumentale musik, der bedst kan betegnes som ’folkemusik fra et land, der aldrig har eksisteret’. Kombinationen af instrumenter er ligeså utraditionel: Fløjter i alle størrelser; en 17 kg tung, russisk/Italiensk accordeon, cello og bouzouki, et 6-10-strenget græsk instrument fra mandolinfamilien.

KOTTOS opfører deres egne kompositioner men samarbejder også med nogle af tidens fremtrædende danske komponister, der skriver helt nye værker for KOTTOS’ usædvanlige instrumentsammensætning.

KOTTOS har taget sit navn efter et mytologisk væsen fra den græske mytologi. Han var søn af
jorden, Gaia, og himlen, Uranus, havde 100 arme og 50 hoveder. Et vildt og mangefacetteret
væsen, som går igen i kvartettens musik. Koncerten er en del af koncertrækken KOTTOS CPH Concert Series, som her bliver præsenteret for første gang for børn.

Fra 6 år / 40 kr. pr. deltager.