Log ind / Opret

Klaverkoncert med Katrine Gislinge

16 maj 2018 kl. 19:30 - 21:30

Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København


Tag med en af Skandinaviens mest markante pianister, Katrine Gislinge, på en musikalsk rejse til Anton Melbyes Paris i midten af 1800-tallet, når hun spiller klaverkoncert på Den Hirschsprungske Samling.

Katrine Gislinge har spillet både solo- og kammermusikkoncerter over det meste af Europa. Hun har arbejdet med dirigenter og musikere som Gustavo Dudamel, Kurt Sanderling, Andreas Brantelid og Gidon Kremer, og hun er medlem af Den Danske Klavertrio. Hun var den første danske pianist, der indspillede for Deutsche Grammophon, og komponister som Per Nørgård og Bent Sørensen har dedikeret værker til hende. Katrine Gislinge vil for mange være kendt fra to af DR’s store klassiske satsninger, hvor hun optrådte som deltager i henholdsvis ”Den klassiske musikquiz” og som læremester i ”Vidunderbørn”.

Anton Melbye boede selv i Paris fra 1848-1857, og var dybt betaget af byen og det kunstneriske miljø, som også vil kunne ses i flere af hans værker på den aktuelle udstilling Mod fjerne horisonter. Anton Melbye 200 år.

Pris: 250 kr. / 150 kr. m. årskort.

Billet

DKK 250,00 + DKK 15,91 gebyr


Billet med årskort

DKK 150,00 + DKK 11,54 gebyr