Klimaforandringer

15 feb 2020 kl. 21:00 - 23:00

Alice, Nørre Allé 7, 2200 København

Døre kl 20 / koncert kl 21

I møder mellem vestafrikansk polyrytmik, arabiske klange, syrerock, kraut og autotune-eksperimenter, strømmer Klimaforandringers referencer ufortrødent på tværs af tid og sted. Efter en stærk koncert på årets ALICE Spectacle, glæder vi os til at få dem tilbage på Nørre Allé 7. Koncerten er en del af Vinterjazz 2020.

Det København-baserede ensemble Klimaforandringer, som består af stærke musikere fra den danske musikscene, har siden 2014 har udforsket møder mellem musikalske traditioner fra bogstaveligt talt alle verdenshjørner. Eklektisk, og samtidig ekstremt fokuseret, strømmer gruppens referencer ufortrødent på tværs af tid og sted for at samles i et pumpende reservoir af musikalske idéer. Her høres elementer af alt fra kraut og syrerock til vestafrikansk polyrytmik og arabiske klange, over indiske droner, 70’er psykedelisk guitar og naivistiske auto-tune-eksperimenter. Alt sammen leveret i et storsvingende og intenst sammenspil, især når ensemblet med sine to trommeslagere og to guitarister optræder live.

Klimaforandringer består af Lars Bech Pilgaard, Taus Bregnhøj Olesen, Mathias Winther Kjeldsen, Rasmus Kjær, Rune Lohse og Anders Vestergaard, som tilsammen har baggrund i grupper som SVIN, Maskinvåd, Yngel, Under Byen, Bisse og Horse Orchestra. Debutpladen ”Ånder” (Mom Eat Dad Records) udkom i 2016 på en smuk tolvtommer-vinyl med håndtegnet coverdesign af kunstneren Karen Segall. Klimaforandringers andet album “SLÆGT”, som udkom i 2017 på samme pladeselskab, høstede flotte anmeldelser i bl.a. Gaffa og Jazznyt, og bragte bandet på tour i Danmark, Tyskland og Holland.

Klimaforandringer spillede en stærk koncert på ALICE Spectacle i foråret 2019, som bl.a. fik Undertoner til at kvittere med 5/6 U’er. Vi glæder os til februar, når sekstetten kommer tilbage til Nørre Allé 7 med nyt materiale. 

Om Vinterjazz:

Koncerten er en del af den landsdækkende festival Vinterjazz, der fejrer 20 års jubilæum den 6.-29. februar 2020. Programmet offentliggøres løbende på www.jazz.dk

Sagt om Klimaforandringer:

“Herligt repetitivt udknaldet” - Undertoner

"Somehow, the sacred and the profane, the serious and the silly, mix on an album that believes in art as a genuine opportunity for changing the perspective on the fixed positions in the world.” - All About Jazz

“De insisterende og pågående grooves der flere steder understøttes af firserglade electrotrommer vokser frem som en avantgardistisk version af Talking Heads.” - Jazznyt

In English:

Since forming in 2014 Klimaforandringer has put out two full-length records that got positive attention nationally as well as internationally. The Copenhagen band plays noisy Afro-rock with a multitude of other inspirations such as blues, krautrock, jazz and world music. With backgrounds in bands such as SVIN, Maskinvåd, Yngel, Under Byen, Bisse and Horse Orchestra, the six-piece has played all over Denmark and visited Germany and The Netherlands. After their concert at ALICE Spectacle this Spring, we can’t wait to welcome them back in February. The concert is a part of Vinterjazz 2020.


About Vinterjazz:

The nationwide Vinterjazz festival celebrates its 20th anniversary across 120 venues all over Denmark on February 6-29, 2020. Read more and see full program at www.jazz.dk