Klubaften om audiodrama med Mette Kruse

29 okt 2019 kl. 17:00 - 19:30

Vækstfabrikken Lydens Hus, 13, 1610 København

Oktobers klubaften står i lyddramatikkens tegn, når Mette Kruse deler sin viden og erfaringer fra en lang karriere inden for radiodrama blandt andet i DR 🎭


FIktion i lyd har en lang og stolt tradition i Danmark, og helt fra Statsradiofoniens begyndelse har radiodrama samlet folk foran højtalerne. Lyd giver plads til lytternes fantasi, og med podcasting er der potentiale for endnu flere dramatiserede lydhistorier.

Men hvordan skaber man fængslende fortællinger i lyd? Hvordan bliver fiktion autentisk? Og hvordan kan dramatisering bruges som element i din podcast?

Det er nogle af de temaer, vi kommer omkring med Mette Kruse, der gennem mange år har været leder af DR Radiodrama og har produceret en perlerække af produktioner, blandt andre Prix Europa-vinderen "Det med Liv" og "Equinox 1985", som bliver til en ny Netflix-serie.

Senest har hun instrueret "Revet" om den 25-årige havnesmed Niklas’ kamp for kærligheden og drømmene
 
🔹️▪️🔹️▪️🔹️▪️🔹️▪️🔹️▪️🔹️▪️🔹️▪️🔹️▪️🔹️▪️🔹️

PRAKTISK OG BILLETTER
Som altid er der noget til maven og ganen, og du kan købe billet via linket - medlemmer af Center for Podcasting kommer med gratis.

🔹️▪️🔹️▪️🔹️▪️🔹️▪️🔹️▪️🔹️▪️🔹️▪️🔹️▪️🔹️▪️🔹️

OM CENTER FOR PODCASTING
Center for Podcasting er en interesseorganisation, der arbejder for at styrke, samle og udvikle podcasting i Danmark gennem politisk arbejde, events og samarbejde.

Vi har en frivillig bestyrelse med passion for lyd og podcasting med hver vores perspektiv på branchen, og hvis du vil støtte vores arbejde, kan du blive medlem her.

Som medlem kommer du gratis med til vores klubaftener, og du får rabatter på events, leje af lydstudie og lydudstyr.