Københavns 7 vidundere - alle foredrag
Københavns 7 vidundere - alle foredrag
Sted
Dato
Tags
Beskrivelse
Historien bag Københavns 7 vidundere
”Hvilke 7 københavnerfænomener skal du som turist og nytilflytter (eller ærkekøbenhavner for den sags skyld) opleve for at kunne hævde, at du ægte har besøgt København?” Det var spørgsmålet Københavns Museum og historiker Anders Lundt Hansen stillede danskerne i starten af 2026.
Nu kan du få historien bag vidunderne, når museet præsenterer en foredragsrække med en aften til hver af afstemningens 7 vindere: Grundtvigs Kirke, Havnen & Broerne, Rosenborg, Vor Frelsers Kirke, Frederiksberg Have, Elefantporten og Palads.
Foredragsholder: Anders Lundt Hansen
Hvor: Salen på Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 Kbh. V
Samlet pris: 450 kr.
Grundtvigs Kirke 9. april, kl. 18:30 til 20:00
Den yngste bygning blandt Københavns 7 vidundere knejser som et menneskeskabt bjerg over byen. Rejst som et monument over den berømte digterpræst og udført i en stil, der samler fortid og nutid, er Grundtvigskirken på toppen af Bispebjerg umulig at få øjnene fra.
Havnen & Broerne 16. april, kl. 18:30 til 20:00
”Havn” var byens oprindelige navn, og vandet løber som en blå tråd gennem hele Københavns eksistens. Følg historien fra de første bådebroer til i dag, hvor vi cykler og bader der, hvor der før lå langskibe, købmandsskuder og kulpramme.
Rosenborg Slot 23. april, kl. 18:30 til 20:00
Kong Christian IV’s sommerhus uden for bymuren vogter i dag over de kongelige skatte - og mere end 400 års københavnerhistorie. Det er fortællingen om, hvordan ambitiøse konger kæmpede om international prestige og herskede over deres spredte imperier fra lystslotte i hovedstæderne. Og Christian IV var mere ambitiøs end de fleste.
Vor Frelsers Kirke 30. april, kl. 18:30 til 20:00
Christianshavns snoede ”Stairway to Heaven” er et sandt unikum. Der er ikke andre byer i verden, hvor man kan nyde udsigten og den friske luft fra en over 200 år gammel himmelproptrækker. Kirkens historie er nært knyttet til bydelens og de konger, der ville trække verdenshandlen ind i Christianshavns kanaler.
Frederiksberg Have 7. maj, kl. 18:30 til 20:00
Hovedstadens grønne oase på højdedraget vest for byen har i århundreder været et udflugtsmål. Hvis havens gamle træer kunne tale, ville de fortælle om konger og prinsesser, om jævne københavnere, om lange køer til Zoologisk Have og om store ambitioner udført med havekunst.
Elefantporten 21. maj, kl. 18:30 til 20:00
Hvorfor står der asiatiske elefanter i en port på Carlsberg? Og hvordan blev de til noget særligt københavnsk? Bryggeriet på Valby Bakke var en af byens største arbejdspladser og har på godt og ondt formet Københavns historie, lige fra da de tunge bryggerheste var hverdagssyn i gaderne til nutidens moderne familieliv i Carlsberg Byen.
Palads 28. maj, kl. 18:30 til 20:00
På stedet for Københavns anden hovedbanegård fortæller kulørte Palads Bio om dengang nye opfindelser ændrede verden, industrien buldrede i byens baggårde, og de levende billeder ændrede vores måde at fortælle historier på. I dag er biografens fremtid usikker, men på dette foredrag kan du blive klogere på dens historie.
Bemærk: Billetter til foredragene kan også købes enkeltvis.
Arrangør
Københavns Museum ligger midt i byen i Stormgade 18.
Lokation
Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 København
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Københavns 7 vidundere - alle foredrag
Fra DKK 450,00
Arrangerer du events?
Billetto er platformen for dig, der ønsker at sælge flere billetter og samtidig spare tid på billetadministration.