spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Kom hurtigere til kunsten

Afholdt event

Kom hurtigere til kunsten

Fra DKK 110,00

Sted

Dato

10 mar 2017 kl. 13:00 - 02 jul 2017 kl. 17:00

Beskrivelse

Er der en forbindelse mellem dansk guldalder og fransk impressionisme? I anledning af 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer sætter Ordrupgaard spot på mødet mellem den danske guldaldermaler, Fritz Melbye, og den senere ’fader’ til fransk impressionisme, Camille Pissarro i Dansk Vestindien. Udstillingen Pissarro. Et møde på Skt. Thomas præsenterer helt nyt kunsthistorisk stof, der vil vende op og ned på de flestes opfattelse af impressionismens begyndelse.

Camille Pissarro (1830-1903) er kendt som en af de vigtigste skikkelser i fransk impressionisme, men de færreste ved, at en dansk guldaldermaler spillede en vigtig rolle i impressionismens oprindelse. Med udstillingen Pissarro. Et møde på Skt. Thomas fortæller Ordrupgaard historien om Pissarros ungdomsår, og hvordan den danske guldaldermaler Fritz Melbye (1826-1869) fik afgørende betydning for Pissarros liv og kunst.

En dansker i Vestindien

Camille Pissarro voksede op som dansk statsborger på øen Skt. Thomas i Dansk Vestindien og omkring 1850 ankom Fritz Melbye også til Skt. Thomas. Melbye var marine- og landskabsmaler, og kom til ’den nye verden’ for at søge inspiration. De to unge kunstnere blev venner, og begyndte snart at arbejde sammen. På Melbyes opfordring forlod de to sammen Dansk Vestindien i 1853, og drog til Caracas i Venezuela, hvor de etablerede fælles atelier.

Et ligeværdigt samarbejde

I Caracas arbejdede de to kunstnere tæt sammen, og den fire år ældre Melbye fik stor indflydelse på den da kun 22-årige Pissarro. Deres samarbejde var et modstykke til datidens mere traditionelle ’lærer-elev’-forhold, da Melbye snarere var en mentor end en mester for Pissarro. To år varede Pissarro og Melbyes parløb i Dansk Vestindien og Venezuela. Derefter satte Pissarro kurs mod Europa, mens Melbye forblev den eventyrlystne i ’den nye verden’.

Impressionismens fader

I Paris skulle Camille Pissarro blive en hovedskikkelse i en af kunsthistoriens mest banebrydende nyskabelser – impressionismen. Pissarro benævnes ofte som selve ’impressionismens fader’, og i sin imponerende karriere malede han tæt sammen med kunstnere som Paul Cézanne, Paul Gauguin og Georges Seurat. Den særlige kunstneriske samarbejdsform, som han via Melbye havde arvet fra den danske guldalderkunst, skulle videreføres i hans arbejde med disse yngre kolleger.

Ind i impressionismen

Pissarro. Et møde på Skt. Thomas præsenterer et omfattende antal tidlige værker af Pissarro og Melbye fra deres år sammen i Dansk Vestindien og Venezuela. Med udgangspunkt i disse malerier, skitser og tegninger, udlånt fra museer og samlinger verden over, viser udstillingen, hvordan Pissarro byggede videre på sine erfaringer fra de tidlige læreår med Melbye som mentor, og hvordan han tog disse erfaringer med sig ind i impressionismen.

Pissarro i børnehøjde

Som en del af udstillingen Pissarro. Et møde på Skt. Thomas kan børn og unge tage med Pissarro og Melbye på opdagelsesrejse i et spændende børneunivers bygget op omkring de to kunstneres mange billeder fra den caribiske jungle. Børnerummet er skabt af scenograf Nikolaj Danielsen, kendt fra DRs julekalender Den anden verden. Her skabte han et livagtigt eventyrunivers med blandt andet dværgenes hus fra Snehvide og pandekagehuset fra Hans og Grete.

Udstillingens børnerum er en del af Ordrupgaards nye koncept, hvor kendte kunstnere genfortolkes i et levende sanseunivers. Rummet følger i kølvandet på oplevelsesuniverset Monets magiske have fra udstillingen Monet. Ud af impressionismen, og Alexander Reichsteins installation At Home fra 2014, hvor nysgerrige besøgende kunne udforske Carl og Karin Larssons svenske kunstnerhjem.


Det er desværre ikke muligt, at få anden rabat på forkøbte billetter, end mængderabat ved køb over 15 stk.

Obs. Børn under 18 år er gratis


Arrangør

Lokation

Ordrupgaard, Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .