Kom til bydelsdebat i Jernbanebyen på Vesterbro

28 aug 2019 kl. 16:00 - 18:00

Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København

Vi har en plan.

Har du en mening?



Har du ideer til områdets fremtidige udvikling, så kom til bydelsdebat i Københavns nye bydel Jernbanebyen 28. august 2019, kl. 16-18, og del dine ideer og forslag med Københavns politikere.

I forslaget til Københavns Kommuneplan 2019 lægges der op til, at det gamle værksteds- og erhvervsområde mellem Vasbygade og Vesterbros jernbaneterræn skal udvikles til en ny bydel med navnet Jernbanebyen.

Ny bydel med plads til alle
Til bydelsdebatten sætter vi fokus på at udvikle en ny bydel, hvor der er plads til alle. Du kan dele dine ideer om områdets fremtidige udvikling med overborgmester Frank Jensen, teknik- og miljøborgmester Karina Madsen, kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde i Københavns Kommune og grundejerne DSB og Freja Ejendomme.

Deltag bagefter i rundvisning, hvor du har mulighed for at gå på opdagelse i et område af København, du måske aldrig har set før.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.