Kongen, Dronningen og hendes elsker

23 maj 2018 kl. 19:00 - 21:00

Foredragslokale, Badstuestræde 12, 1209 København


Dronning Caroline Mathilde er nok en af de mest omdiskuterede og portrætterede kvinder i Danmarkshistorien. Caroline Mathilde var og er til stadighed genstand for fascination og undren. Dronningen, som måtte udholde en sindssyg konge, som tog sig en elsker, og som endte sine dage i skam og uden indflydelse.

Vi inviterer dig på en unik oplevelse, når vi sammen med vores historiker Emma Rønberg byder velkommen til en helt enestående foredragsaften, om dronningen der var hovedpersonen, i et af de mest dramatiske trekantsdramaer i Danmarkshistorien.

Du kender sikkert allerede dele af historien om dronning Caroline Mathilde, fra film eller tv-serier, men vi går tæt på Caroline Mathildes liv og fortæller historien om den engelske prinsesse der i en alder af blot 14 år blev forlovet med prins Christian, den senere Christian VII, og gift i 1766 ved en prokurationsvielse i England, hvor hendes storebror var 'stand-in' for Christian VII.

Hvem hun var? Hvor hun kommer fra ? Hvorfor hun blev gift med den Christian den 7? Hvorfor hun valgte at have en affære med Struensee? Emma Rønberg er ekspert i kongehusets historie - vær med, når Emma 'bliver sluppet løs' i en fantastisk fortælling om dronning Caroline Mathilde.

Vi serverer et glas vin i pausen (incl. i billetpris)Bemærk, at billetprisen tillige er incl. billetgebyr.


Emma Rønberg

Incl. billetgebyr

Salg lukket