spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Koreansk Madlavningskursus i Aarhus

Afholdt event

Koreansk Madlavningskursus i Aarhus

Fra DKK 160,00

Sted

Dato

12 maj 2018 kl. 10:30 - 16:00

Beskrivelse

Lørdag den 12. maj 2018 afholder Korea Klubben koreansk madlavningskursus i Aarhus.

Arrangementet afholdes i hjemkundskabslokalerne på Hasle Skole (Herredsvej 15, 8210 Aarhus V) og starter kl. 10:30. Efter en forhåbentlig vellykket madlavning har vi fællesspisning, så alle kan få lov til at smage de forskellige retter. Arrangementet afsluttes om eftermiddagen med fælles oprydning og opvask.

Der er begrænset med pladser på madlavningskurset. Børn er velkomne til at deltage, men skal betale for deltagelse på lige fod med alle andre. Prisen er 160,- for medlemmer af Korea Klubben (angiv medlemsnummer og husk et medlemskab gælder for hele husstanden) og 240,- for ikke-medlemmer (priserne er eksklusiv gebyr). Sidste frist for tilmelding er søndag den 6. maj 2018.

Drikkevarer skal man selv medbringe, hvis man vil have andet end vand fra hanen. Kan man ikke holde sulten hen helt indtil fællesspisningen, er det måske også en god idé at medbringe en lille snack, men man skal nok blive rigeligt mæt senere.

Køkkenet er som de fleste skolekøkkener, så jeg anbefaler at man selv medbringer en god knive i komfortabel størrelse. En god pande vil heller ikke være en dum idé. Medbring et viskestykke og eventuelt nogle beholdere til at tage rester med hjem i.

Ved tilmelding skal man samtidig vælge, hvad man gerne vil lave. Jeg har sammensat nogle forskellige valgmuligheder - så er der forhåbentlig noget nyt at lære for alle, samtidig med at vi kan få et alsidigt bord til fællesspisningen. Der tages forbehold for ændringer i de forskellige menuer i tilfælde af det ikke er til at skaffe de rette ingredienser.

I. Bapsang
Bapsang (밥상) er en term, som bruges om et almindeligt koreansk måltid. Bapsang restauranter vil typisk servere ris, en suppe eller stew og forskellige banchan (
side dishes), hvortil man bestiller en bestemt hovedret. Vælg denne menu, hvis du vil lave et typisk koreansk måltid bestående af multi-grain ris, en kødret, en suppe/stew og forskellige banchan.

II. Dosirak
Dosirak (도시락) er ordet brugt for en koreansk madkasse/madpakke. Vælg denne menu, hvis du vil lære at lave retter og banchan som typisk er at finde i en koreansk madpakke.

III. Anju & Snack-/streetfood
Anju (안주) er en term brugt om mad/retter som typisk spises sammen med indtagelsen af alkohol - en slags snack når man drikker. Vælg denne menu, hvis du vil lære at lave forskellige anju samt nogle snack-/streetfood retter som typisk vil kunne købes ved boder på gaden i Korea.

IV. Bossam
Ssam (쌈) betyder 'pakket ind' og referer til metoden at spise på, hvor kød og eventuelle banchan pakkes ind i forskellige bladgrøntsager. Bossam (보쌈) er en ret med kogt svinekød som også typisk spises når koreanerne laver kimchi. Vælg denne menu, hvis du vil lære at lave frisk kimchi samt bossam og tilhørende banchan.

V. Surprise me
Vælg denne mulighed hvis du ikke har nogen præference. Du vil i så fald enten blive sat på én af de ovennævnte menuer (hvor der er mangler personer) eller du vil komme til at lave noget helt andet end de ovennævnte menuer.


Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på formand@koreaklubben.dk.

Jeg glæder mig til at se jer!

Anne Mee Kalvig
Formand & Kontaktperson i Aarhus

Arrangør

Lokation

Hasle Skole Hasle Skole, Herredsvej 15, 8210 Aarhus

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .