spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

KØS Klub sommerfest

Afholdt event

KØS Klub sommerfest

Fra Gratis

Sted

Dato

10 jun 2023 kl. 14:00 - 16:00

Beskrivelse

KØS Klub sommerfest

Nu sker det igen! KØS inviterer museets trofaste KØS Klub medlemmer samt en ledsager til årets store sommerfest. Det sker lørdag 10. juni kl. 14-16, hvor vi samles om lækker CLIMAVORE-mad, bobler og en hypnotiserende kunstnerisk klangoplevelse.

Årets kunstoplevelse står den internationalt anerkendte lydkunstner Jacob Kirkegaard for. Kirkegaards imponerende lyd- og videoværker tager lytteren med ud i verden, hvor han gennem lyd udforsker ubemærkede, oversete og udfordrende aspekter af tilværelsen. Han har bl.a. optaget lyden af den smeltende indlandsis og radioaktivitet i Tjernobyl.

Til KØS Klub sommerfest skal vi opleve det intense lydværk LANDET fra 2022, som består af mekaniske lyde optaget i det danske landbrug over halvandet år. Med detaljerede sensoreroptagelser af vibrationer fra landbrugets brusende maskineri, inviteres lytteren ud på landet og ind i et uophørligt, nærmest hypnotiserende klangunivers; en mekanisk tilstand som fødevareindustriens endeløse pulseren genererer. Et inddragende værk, der er overraskende dansevenligt.

Landbruget og fødevareindustrien er generelt et fokuspunkt for KØS netop nu. I december 2022 blev KØS en del af kunstnerduoen Cooking Sections’ projekt Becoming CLIMAVORE, som handler om at ændre vores madvaner som svar på de menneskeskabte klimaforandringer, miljøkonsekvenserne af konventionelt landbrug og masseproduktion af fødevarer.I den forbindelse har KØS Café udviklet en velsmagende, klimabevidst menu i samarbejde med Cooking Sections og kok Mads Hermansen. En menu, der ændres i takt med årstiderne, og baseres på lokale ingredienser fra bæredygtige fødevareproducenter. Becoming CLIMAVORE projektet kommer den kommende tid også til at forgrene sig og indtage forskellige formater her på KØS, så det kan I godt glæde jer til at høre mere om til forårsfesten. Her får I naturligvis også en smagsprøve på vores lækre CLIMAVORE-menu, når vi serverer en let CLIMAVORE-buffet.

Tag en ledsager med til festen

Som et ganske særligt tilbud, er det som medlem af KØS Klub i år muligt at tage en ledsager med til festen, så har du en veninde, onkel eller nabo, som gerne vil med til festen, skal du være velkommen til at tage vedkommende med denne dag.

Meld dig ind i KØS Klub på dagen til halv pris og få en gave
Er du endnu ikke medlem af KØS Klub, men vil du deltage i festen og være en del af KØS klub, så kan du som noget helt unikt på dagen melde dig ind i KØS Klub til halv pris og få et gavekort til KØS Café på et glas vin eller en kop kaffe.

Vær sikret en billet til dig og din ledsager: Book jeres billet til festen her.

Vi glæder os stort til at se jer!

Program:

Kl. 14.00: Velkomst ved museets direktør Ulrikke Neergaard på museets forplads.
KØS serverer et glas bobler

Kl.14.30: LANDET af Jacob Kirkegaard på museets tredje sal

Kl.15.00: Q&A med Jacob Kirkegaard i samtale med Ulrikke Neergaard

KØS Café serverer en let CLIMAVORE buffet, liflige bobler og perlende kombucha på museets forplads og der vil være dejlig loungemusik i solen.

Mere om Jacob Kirkegaard:

Jacob Kirkegaards lyd- og videoværker udforsker måder, hvorpå umiddelbart ubemærkede, utilgængelige eller komplekse aspekter af tilværelsen kan lydliggøres, visualiseres og materialiseres. Værkerne har behandlet temaer som radioaktivitet i Tjernobyl, smeltende is i Arktis, grænsemure, affald, og toner genereret fra øret. Med sin særegne alkymistiske tilgang, og på baggrund af omfattende research, portrætteres komplicerede fænomener og aktuelle tilstande igennem komposition, installation, video og foto, som ikke nødvendigvis giver svar, men i stedet skaber rum for refleksion. Jacob Kirkegaard (f.1975) er uddannet fra Academy of Media Arts i Köln (DE) i 2006. Han har fremført og udstillet sine værker på museer, festivaller og konferencer verden over, bl.a MoMA, Issue Project Room, Rothko Chapel (USA), CTM (DE), Mori Art Museum, Super Deluxe (JP), Sydney Biennalen (AUS), samt på LOUISIANA og ARoS som også har erhvervet Jacobs værker. Hans lydværker er udgivet på pladeselskaber som Important Records (USA) og Touch (UK). Han er medlem af lydkollektivet freq_out, etableret af CM von Hausswolff. I 2016 var Kirkegaard sound-artist-in-residence på University of Oxford, UK og i 2022 er han gæsteprofessor på School of Music ved Johannes Gutenberg Universität i Mainz. I 2022 modtog Jacob Kirkegaard Eckersberg Medaljen.




Lokation

KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Nørregade 29, 4600 Køge

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .