Kudzu er en plante, der breder sig og skygger for andre planter. Malin Bångs værk Kudzu/The Sixth Phase er et protestværk, et værk, der handler om – og protesterer mod – de økonomiske og politiske mekanismer, der ødelægger vores miljø. Ensemblet spiller på deres almindelige instrumenter på sære måder og på sære slagtøjsinstrumenter. Der indgår visuelle elementer, tekst og elektronik. Det timelange værks titel henviser dels til den hurtigtvoksende plante Kudzu, men også til den sjette fase af masseuddøen, som vi er i netop nu. Tekster er fundet i nyhedsklip og i videnskabelige artikler; samtidig har Malin Bång givet sine instrumenter specifikke roller, der bl.a. viser, hvordan fx kudzu og bambus ville overtage landskabet, byer og bygninger, hvis vi mennesker var en af de arter, der forsvandt. Kudzuen, der spreder sig, er cello og guitar. Bambus er basklarinet og violin. Og menneskets ødelæggelse af jorden (slagtøj), vandet (klaveret) og luften (piccolofløjten) resulterer i et varmere klima. Et musikalsk nødråb, eller en musisk dissektion af tidens mest akutte tema.

koncerten bliver opført af Curious Chamber Players.


PROGRAM

Malin Bång – KUDZO / The Sixth Phase

Netværk

KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival er Danmarks største og internationale festival for samtidsmusik, fra den 30. maj til 10. juni 2019 afholdes festivalen for 10. år i træk i København.