spring til hovedindhold

Kun For Forrykte Festival 2024

Kun For Forrykte Festival 2024

Fra DKK 475,00

Sted

Dato

07 jun 2024 kl. 12:00 - 08 jun 2024 kl. 23:59
Billetto Peace of Mind
Du kan trygt booke hos os: Billetto garanterer refundering via tilbagebetaling for aflyste events. Læs mere

Beskrivelse


Kun For Forrykte Festival klar med programmet for 2024 – Deep Purple legenden Glenn Hughes er hovednavn

5 års jubilæums-udgaven af Kun For Forrykte Festival er nu klar med størstedelen af navnene til næste års festival og det tegner til, at blive en særdeles værdig markering af jubilæet.

Siden 2019 har festivalen etableret sig som Danmarks vel nok største hippie-festival i ånden fra Woodstock, hvor det musikalske fundament har ligget i den bevidsthedsudvidende blues, psych -og folkrock placeret i naturskønne rammer i den lille by Stubbekøbing på Nordfalster. Festivalen afholdes i 2024 d. 7 og 8 juni.

I toppen af årets plakat finder vi sangeren og bassisten Glenn Hughes – the voice of rock´n roll, som i en menneskealder har turneret det meste af verden som soloartist og som medlem af Deep Purple, Black Sabbath og et væld af berømte bands.

I 2024 gæster han festivalen med et særligt Deep Purple, set som fejrer 50-året for “BURN” albummet – og publikum kan se frem til at nyde både dette album og en perlerække af klassiske Deep Purple numre.

Med på scenen har Glenn Hughes sin faste sidemand og leadguitarist, danske Søren Andersen, som er bredt anerkendt som en af landets bedste rockguitarister i nyere tid. Glæd jer til en koncert i absolut verdensklasse, når Glenn Hughes og bandet rammer Stubbekøbing d. 7 juni 2024.

Peter Sommer og Palle Hjorth er efterhånden en velkendt duo i det danske musiklandskab. Senest har de spillet en længere efterårs turne i efteråret 2023 med bl.a. 4 udsolgte koncerter på Hotel Cecil. og DR koncerthuset. Vi er ligeledes særdeles stolte af, at få duoen forbi Stubbekøbing i år når de gæster os d. 8 Juni – 2024

Da jeg startede Kun For Forrykte Festival i 2019 var det et eksperiment og et forsøg på at genoplive ånden fra woodstock og slut 60 ´erne. Vi vidste ikke på forhånd, om det ville blive en succes eller en fiasko.

5000 solgte billetter og 5 år senere kan vi konstatere, at festivalen er blevet en tradition og en dansk bastion for netop den unikke blanding af syrerock, folkrock og eksperimenterende musik,

som Woodstock også var. Festivalens arrangører og frivillige er blevet et med vores publikum. Sammen stævner” vi hvert år i starten af juni ud på endnu et vanvittigt trip til Stubbekøbing og hylder idealerne fra hippietiden.

Vi er taknemmelige og rørte over, at have skabt en oase i festivaldanmark og satser på at fortsætte mange år endnu.

Med 2024 programmet konsoliderer vi vores profil yderligere og kigger fortsat både tilbage og frem i tiden. Vi forventer i øvrigt også at blive udsolgt i 2024, da en tredjedel af billetterne allerede er revet væk,” udtaler festivalleder Frederik Schnoor.

De øvrige offentliggjorte acts tæller følgende:

Som en obligatorisk gæst kommer national-hippien Stig Møller med sit faste band fra

Drop Inn: Peter Ingemann, Hans Fagt og Jens Haack, så vi er garanteret klassikere fra hans eget sangkatalog og de udødelige numre fra tiden med Steppeulvene.

Delta Blues Band har siden 1960´erne huseret som fast institution på den danske blues-scene og regnes som skandinaviens ældste bluesband. I 2024 stiller de med et særdeles stærkt hold, som vil levere deres unikke, dynamiske take på The Blues. Bandet består i dag af Danny Linde: Vocal og Slide guitar, Thomas Puggaard-Müller: Guitar, Knut Henriksen: Bas, Henning Verner: Keyboard, Jørgen Lang: Mundharper, Asmus Jensen: Trommer

Jomi Massage Trio er anført den uforlignelige Signe Høirup Willie-Jørgensen med Kresten Osgood på trommer samt bassisten Ida Duelund Hansen. Sammen skaber de et unikt eksperimenterende rum af alternativ rock, jazz og pop, som altid er nærværende, nysgerrigt og befriende performativt.

Young Flowers

 Danmarks originale powertrio m. Peer Frost, Peter Ingemann og Søren Berlev - er klar på årets festival ( som erstatning for Den Gamle Mand og Havet. )

Kebnekajse er en gemt skat fra 1970´ernes skandinaviske progressive rock og det er ikke uden stolthed, at det er lykkedes os at få de svenske veteraner forbi festivalen i 2024. Bandet er kendt for deres unikke blend af svensk folkrock, afrikanske rytmer og symfoniske elementer. Det spiller elektrificeret spillemandsmusik i den forrykte superliga og der er 100% mødepligt til deres koncert i Stubbekøbing.

Den Syvende Søn

Anført af Michel Belli føres den musikalske arv videre på fornemste vis af et af landets fedeste beat-bands. Den Syvende Søn er pt. aktuelle med deres nyeste album “Alt På Spil”, hvor man bl.a. kan høre Peter Bellis sidste vokale optræden i den smukke duet “En Sidste Sang”.

Live rendyrker bandet det svingende 60’er-beat og den psykedelisk rock og besætningen er som følger – Michel Bellis karakteristiske vokal, brødrene Winbergs symbiotisk swingende bund, Mads Jensens orgel og tangenter, der bryder og samler og Mikkel Grues smagfulde og til tider rivende guitar.

Naja Rosa er med på festivalen for andet år i træk og efter hendes fremragende koncert i 2023 står det klart, at hun passer helt naturligt ind i den forrykte stemning, hvor hun bærer Koppel-familiens fakkel videre med spirituel, sjælfuldt vokalt overskud flankeret af sit stærke band.

Hammond Orgasm

På befaling af vores forrykte publikum er Hammond Orgasm tilbage i 2024 – og det er stadig det legendariske Hammondorgel, som er den absolutte hovedperson, når det betjenes af de 2 orgel virtuoser Jesper Bo “Jay Boe” Hansen (Jesper Binzer, Sanne Salomonsen, Inglorious, m.fl) og Anders Haahr (Freddy And The Phantoms, Beefeaters).

Stemningen er løssluppen og der lægges op til både vanvittige optrin og rørende fortolkninger af netop de numre, vi alle forbinder med lyden af et fuldtfedt hammond orgel og roterende leslie-højtalere, bl.a Procol Harum, Focus og Steve Winwood samt bizzare beat-eksperimenter med klassisk barokmusik.

Juncker er en af sin generations mest anerkendte danske sangskrivere igennem en karriere på mere end 26 år. Som solist blev Junckers gennembrudssingle ’Mogens og Karen’ og senere blev Juncker igen folkeeje med den populære sang ’Havana’ til Tv-serien ’ Kurs mod fjerne kyster’. På årets festival spiller han i et intimt duo-format, hvor han både vil lufte aktuelle numre fra sit anmelderroste 2023 album “Nattergalen Findes” og resten af sit store sangkatalog.

Beefeaters, som har gennenmgået et overbevisende generationsskifte, og nu udgøres af Frederik Schnoor ( Freddy And The Phantoms), Torben Guldager ( Katinka), Rune Rene Hansen ( Freddy And The Phantoms) og Anders Haahr ( Hammond Orgasm). Glæd jer til fed psykedelisk blues rock.

Fancy Lee er et helt nyt skud på stammen fra den danske rockscene, som anført af Nina Methling spiller beskidt swamp-blues, som lugter langt væk af voodoo-hekse, sumpfolk, kvinder uden mænd og om New Orleans-bordeller…

Mayas Call er en ny gruppe af unge musikere med lokale rødder, som har deres Dr. Martens solidt plantet i 90’ernes grunge og eksperimentalrock. På scenen vil vi møde et friskt fornyende take på guitarrocken.

For dem, der har savnet de Sorte Fugle og for dem der endnu ikke ved, hvad de er gået glip af, er der endeligt godt nyt. Bandet flyver igen på festivalen i 2024, og deres lokale Falster forankrede folkrock med masser af humor og forrykt forbitrelse vil med garanti gå rent hjem hos publikum.

Turen ned ad Reeperbahn bliver skramlet, følsom, støvet og skæv, lidt underlig og ganske enestående.

Bandet fortolker Tom Waits sangkatalog med både dyb respekt, stor indlevelse og personlig præg.

Der er både nerve og nærvær i deres udgaver af mesterens musik, og Reeperbahns udgaver genskaber den waitske stemning med gefühl, sved og schwung.

Det tætteste man kommer på mesteren selv, så waits fans kan godt begynde at glæde sig.

Endeligt kan publikum også se frem til en unik talk med Franz Beckerlee og forfatterne Thomas Vilhelm og Niels Ole Baadsgaard i en samtale om den nye biografi “Stonefree”.



Find spilleplanen her: 

https://kunforforrykte.com/blo...

Arrangør

Lokation

Anlægget, Gamle Landevej 15, 4850 Stubbekøbing

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .

Nærliggende begivenheder
Events fra samme kategori
Lignende oplevelser
Genbesøg begivenheder