Andre events fra arrangøren
Indlæser.....
 
 
Andre events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Anbefalede events
Indlæser.....
 
 

Kun For Forrykte Festival

eventet sluttede

Kun For Forrykte Festival

Billetter fra DKK 350,00

Sted

Dato

07 jun 2019 kl. 14:00 - 08 jun 2019 kl. 23:59

Beskrivelse

Kira Skov, Steppeulvene m. (Stig Møller & Preben Devantier) , PolyfeenDen syvende sønFarfars Tobak, The Magic Plastic Band ( m. Frederik Tygesen),Nicklas Burman & Thor O. BodingWalther og PROTEST fuldender programmet til årets Kun For Forrykte Festival.

"Det er med stor glæde vi kan præsentere en af landets største sangerinder som et hovednavn på festivalen i 2019. Kira Skov vil optræde med sin trio og er lige nu aktuel med sit anmelderroste album "The Echo Of You". Med mere end 13 udgivelser bag sig og hendes evne til at bevæge sig ubesværet mellem jazz og rock er det selvskrevet at den Steppeulv-vindende sangerinde med den store stemme i den grad hører til på Kun For Forrykte Festival! " - Udtaler festivalleder Frederik Schnoor

Således tegner programmet sig som et hippie-venligt overflødighedshorn af syrerock, folk og rock 'n' roll, der skiller sig markant ud i det danske festivallandskab. Foruden de nye offentliggørelser har dagens 75 års fødselar Niels Skousen meldt sin ankomst, sammen med The Blue Van,STEPP 2BeefeatersMathilde FalchThe BeatophonicsWucanSorte FugleSyreregn og Laursen.

Rocknørderne og ligesindede vil også få serveret berigende talks fra 3 af landets bedste musikjournalister: Per Wium, Jan Poulsen og Steffen Jungersen.


Ny dansk musikfestival "Kun For Forrykte Festival” åbner på Nordfalster i juni 2019

Når en helt ny dansk festival i 2019 ser dagens lys, er sammenfaldet med 50- året for Woodstock Festivalen ikke tilfældigt. "Kun For Forrykte Festival”, som afholdes på Nordfalster i Stubbekøbing, er nemlig velsignet med flere hovednavne, der i dansk sammenhæng skabte soundtracket til datidens danske rock og hippiekultur. Således kan “Kun For Forrykte Festival” præsentere Niels Skousen, manden bag "Herfra hvor vi står”, som i 2019 kan fejre sin 75 års fødselsdag. Desuden den psykedeliske bluesrock gruppe ​Beefeaters, ​som netop er genopstået, og albumaktuelle Stepp 2, ​der udgør den seneste inkarnation af ​Steppeulvene -​ dansk rocks svar på Jellingestenen.

Foruden disse legender, er der også blevet plads til nyere markante navne indenfor rock og folk bl.a. The Blue Van, ​som er garanter for et liveshow i topklasse, altid nærværende ​Mathilde Falch ​og hendes velspillende band, samt to bands med rødder i lokalområdet, folkrockerne Sorte Fugle ​og de psykedeliske ​Syreregn. D​ erudover kan festivalen foreløbigt også præsentere den talentfulde troubadour ​Laursen, ​som tidligere i år udkom med sit debutalbum og berigende talks fra musik-eksperter som ​Steffen Jungersen ​og ​Jan Poulsen. ​Til at ”akkompagnere” musikken, tilbydes publikum smukke rammer i parkanlægget i Stubbekøbing, der ligger idyllisk ud til vandet, samt en bred palette af mikrobryg, foodtrucks, kunsthåndværk og meget mere...

"Kun For Forrykte Festival" er et drømmeprojekt, som jeg nu endelig fører ud i livet. Jeg kunne ikke forestille mig at gøre det et bedre tidspunkt end i 50-året for Woodstock Festivalen, som jeg på mange måder er inspireret af. Hvem skulle have spillet til Danmarks egen Woodstock ? Jeg mener vi har nogle stærke bud her på festivalen.

Måske kan vi skabe en tradition i 2019, og kan lege videre med tanken og festivalen i mange år frem. Stubbekøbing og Nordfalster rummer smuk natur, gode mennesker og en skøn uspoleret “vibe”, som vi ikke har mange andre steder i landet - og slet ikke i nærheden af København. Det er ikke bare en stor glæde at bringe et kulturevent som dette til Falster, det er også et privilegie, så jeg glæder mig i den grad til at involvere lokalsamfundet, møde nye samarbejdspartnere og ja, musikelskere i alle aldre”, - ​udtaler festivalleder Frederik Schnoor.

Kun For Forrykte Festival ​​afholdes i parkanlægget i Stubbekøbing på Nordfalster d. 7 og 8 juni. Billetsalget åbner d. 10 december 2018.

Se mere på: https://kunforforrykte.com/

------------

OM NAVNET:

Udtrykket “Kun For Forrykte” stammer fra Herman Hesses roman “Steppeulven”, som bl.a. inspirerede Eik Skaløe til en af sine sange og en generation af unge hippier over hele verden, hvor hovedpersonen må frigøre sig fra sin småborgerlige moral for at opnå åndelig frelse og renselse.

Kun For Forrykte Festival e​​ r i modsætning til ordenes umiddelbare betydning – ​FOR ALLE ​​som gerne vil tage del i en 2 dages festival i fælleskabets tegn, med bevidsthedsudvidende rock og folkmusik, økologisk mad og gastronomi, mikrobryg, inspirerende talks og fejre 50-året for Woodstock Festivalens budskab om fred og kærlighed. Det er i disse år mere relevant end nogensinde før!

Kun For Forrykte Festival –​​ hylder de postive budskaber fra hippiebevægelsen: fri kærlighed og lighed mellem kønnene, ikke voldelig adfærd, åndelighed og kulturel mangfoldighed og tolerance.

Kun For Forrykte Festival ​​afholdes i det smukke parkanlæg i Stubbekøbing på Nordfalster, og er i gå-afstand til både badestrand og en hyggelig bymidte. Fra Stubbekøbing er der også færgeforbindelse til Bogø.


Lokation

Anlægget Anlægget, Gl. Landevej, 4850 Stubbekøbing

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .