KUNST CAMP for dig mellem 8 og 16 år
Kunst Camp er en kreativ sommerskole i den første uge af skoleferien på Huset for Kunst og Design. Kunst Camp er for børn og unge i alderen 8 – 16 år, som gerne vil eksperimentere og udfolde sig kreativt og kunstnerisk i professionelle rammer.
*OBS: Der har i år været overvældende stor interesse for Kunst Camp og vi takker for alle tilmeldinger. For at sikre at alle får en god uge, er vi nødt til at sætte et loft på antallet af deltagere. Alle pladser er nu udsolgt, men du har mulighed for at skrive dig op på vores venteliste - klik på knappen Tilmeld venteliste. Bliver der ledige pladser, vil du få besked via mail fra billetsystemet Billetto.
Når du registrerer dig på vores venteliste, kan du senere blive tilbudt at komme på vores mailliste, så du får besked næste gang, vi tilbyder noget lignende.
Hvad er Kunst Camp?
På campen kommer du til at arbejde i professionelle værksteder og atelier sammen med en kunstner. Du behøver ikke have gået på billedskole for at være med, du skal bare have lyst til at lege og have det sjovt, eksperimentere og bruge din fantasi.
Du kommer til at undersøge og eksperimentere med mange forskellige materialer, teknikker og kunstneriske udtryk. Du får mulighed for at udfolde dig med tegning og maleri, collage, tryk, syning og vikleprøver.
Hver formiddag og eftermiddag serverer vi en forfriskning i pausen, madpakken til frokost skal du selv medbringe. Efter frokosten er der leg og fysisk udfoldelse, inden vi igen går i værkstederne.
Onsdag får vi besøg af multikunstner Cathrine Lervig, som vil klippe og folde figurer med os til en fælles installation.
Fredag eftermiddag afslutter vi ugen med en udstilling af børnenes eksperimenter og værker, hvor forældre, søskende og bedsteforældre er velkomne til fernisering kl. 14.00 – 15.00 på Huset for Kunst og Design, Nørrebrogade 1 i Holstebro.
Efter ferniseringen kan alle tage deres værker og produkter med hjem, som er fremstillet i ugens løb: net af genbrugsstof, trykeksperimenter klar til ophæng, skitsebog, klippede og foldede figurer, tegninger og malerier.
Alder:
8 - 16 år
Hvornår:
29. juni - 3. juli 2020 hver dag kl. 8.30-15.00
Hvor:
Huset for Kunst og Design, Nørrebrogade 1, 7500 Holstebro
Pris:
950 kr. inklusive undervisning, materialer + forfriskninger
Tilmeldingsfrist:
22. juni 2020
Undervisere:
Professionelle designere og billedkunstnere og elever fra Dansk Talentakademis Kunst og Designlinje vil være værkstedsassistenter.
Arrangør:
Dansk Talentakademi
Læs mere og se små film fra sidste års Kunst Camp:
www.talentakademi.dk/events/kunst-camp-2020/
Praktisk:
Vi følger de vedtagne retningslinjer.
Husk madpakke og tøj, der må blive beskidt.
For yderligere info:
Kontakt Lotte Kjær på mail lotte@talentakademi.dk eller tlf. 61 75 96 95
Dansk Talentakademi er en kunstskole med aktiviteter for børn og unge, hvor du kan dyrke og udvikle dit kunstneriske udtryk. Vi giver dig de optimale rammer, så du kan udfolde dit talent, dyrke din nysgerrighed og blive klogere på din egen og andre kunstformer. Dansk Talentakademi udforsker og udfordrer din kreative nerve. Vi giver dig et fællesskab, hvor du kan dyrke din passion og udvikle din faglighed.
KUNST CAMP for dig mellem 8 og 16 år
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke