Spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Se disse spændende events i stedet! Er du her for detaljer om det tidligere event, bare scroll ned.

Genbesøg events

Indlæser.....

 
 

Indlæser.....

 
 

Populære events

Indlæser.....

 
 

Nærliggende events

Kunst i byrum og bygninger | FORUM for kunst, arkitektur, landskab og byudvikling

Afholdt event

Kunst i byrum og bygninger | FORUM for kunst, arkitektur, landskab og byudvikling

Fra Gratis

Sted

Dato

27 okt 2021 kl. 15:00 - 17:30
Billetto Peace of Mind
Du kan trygt booke hos os: Billetto garanterer refundering via tilbagebetaling for aflyste events. Læs mere
Accepterede betalingsmetoder:

Beskrivelse

Hvordan kan kunstnere, arkitekter og landskabsarkitekter sammen udvikle særlige byrum og bygninger? Hvordan kan bygherrer tilrettelægge samarbejder, der giver værdi i processer og projekter? 

Det andet arrangement i FORUM for kunst, arkitektur, landskab og byudvikling foregår på Danmarks Tekniske Universitets Lyngby Campus. DTU arbejder med kunst i den strategiske udvikling af Lyngby Campus og har netop renoveret den største auditoriebygning Bygning 116. Her har billedkunstner Malene Bach opdateret arkitekterne Eva og Nils Koppels farvepalet, og skabt et kunstprojekt til auditoriet sammen med lysdesigner Iben Winther Orton, hvor lys, tekstiler og farver spiller sammen og tilfører bygningen sanselige og stoflige lag. I efteråret 2020 udbød DTU det store by- og landskabsrum, Kemitorvet, og opfordrede rådgivere til at danne innovative og tværfaglige samarbejder – en konkurrence, som blev vundet af Marianne Levinsen Landskabsarkitekter med blandt andre kunstnergruppen AVPD som underrådgiver.

Projekterne er udgangspunkt for en samtale om de rammevilkår, der danner grundlag for samarbejdet på tværs af fag, og hvilke samarbejdsmodeller, der fungerer i hvilke sammenhænge. Begge projekter er en del af DTU’s igangværende udvikling af Lyngby Campus. Dertil har DTU fået udarbejdet et kunstprogram Kunst, Natur og Teknologi, Kunstprogram for Lyngby Campus, der danner afsæt for DTU’s fremtidige arbejde med kunst på Lyngby Campus.

PROGRAM
15.00–15.15: VELKOMMEN: Kunsthistoriker Stenka Hellfach, Somewhere, arkitekt og journalist Tyra Dokkedahl, Seriously Fun, sektionsleder Ina Borup Nørløv, DTU Campus Service, og direktør Lars Autrup, Arkitektforeningen (moderator)

15.15-15.45: INSPIRATION: Bygherre og arkitekt Laura Utke Graae Jørgensen, DTU Campus Service, billedkunstner Malene Bach og lysdesigner Iben Winther Orton
Billedkunstner Malene Bach og lysdesigner Iben Winther Orton, Lightscapes A/S, har udviklet en fælles totalinstallation i auditorie 81 i bygning 116, der netop er blevet renoveret af DTU Campus Service. I værket spiller belysningen sammen med et kunstnerisk scenetæppe og tilpasser rummets atmosfære til forskellige formål – forelæsninger, events, konferencer mv. I oplægget fortæller bygherre, kunstner og lysdesigner om samarbejdet på tværs af kunst og byggeprojekt, hvordan samarbejdet er opstået og under hvilke rammer projektet har udviklet sig.

15.45–16.15: SAMTALE: Sektionsleder Ina Borup Nørløv, DTU Campus Service, landskabsarkitekt Marianne Levinsen, Marianne Levinsen Landskab og billedkunstnerne Peter Døssing og Aslak Vibæk, AVPD
Landskabsarkitekt Marianne Levinsen vandt konkurrencen om det store by- og landskabsrum Kemitorvet, hvor kunstnerduoen AVPD blandt andet bidrager med udviklingen af en arena. DTU har samtidig fået udarbejdet kunstprogrammmet ’Kunst, natur og teknologi’ med ti oplæg til kunstprojekter på Lyngby Campus, der skal realiseres på forskellige måder. Samarbejdsmodellen på Kemitorvet er afsæt for en samtale om forskellige samarbejdsformer og rammevilkårs betydning for tværfaglige samarbejder – fagligt, juridisk og økonomisk. Samtalen bliver foldet ud mellem deltagerne og gerne med spørgsmål fra publikum.

16.15–17.15: SAMTALE: Oplægsholdere og deltagere
I samtalen mellem oplægsholdere og deltagere ønsker vi belyse følgende spørgsmål: Hvad er potentialet ved at arbejde med kunst i bygninger og byrum? Hvordan kan man tilrettelægge processer og samarbejder på tværs af fag og roller? Hvilke samarbejdsformer fungerer på tværs af faggrupper? Hvordan kan opgaver udbydes og på hvilke vilkår? Hvilken viden, hvilke strukturer og rammer er der behov for at udvikle og kvalificere feltet?

17:15-17.30: Afslutning og mingling

ØVRIG INFO
Om FORUM for kunst, arkitektur, landskab og byudvikling

FORUM for kunst, arkitektur, landskab og byudvikling er et initiativ udviklet af kunsthistoriker Stenka Hellfach, Somewhere, og arkitekt og journalist Tyra Dokkedahl, Seriously Fun. De samarbejder i flere projekter, hvor de rådgiver bygherrer og kommuner om udvikling og realisering af kunstprojekter i bygninger, byer og landskaber.

Intentionen er at afdække behovet og interessen for et tværfagligt netværk, der kan være med til at kvalificere bygherrer og kommuners arbejde med kunst i det byggede miljø, samt behovet for at igangsætte initiativer for at styrke tværfaglige samarbejder.

Det sker i tre arrangementer i efteråret 2021:

  1. Kunst i byudvikling - d. 12.10.2021 i Taastrup. Se program her
  2. Kunst i byrum og bygninger - d. 27.10.2021 på Lyngby Campus DTU. Se program her på siden.
  3. Idéer, initiativer og videre forløb - d. 6.12.2021 i Arkitektforeningen, København. Se program her.

Målgruppen for de tre arrangementer er kunstnere, arkitekter, landskabsarkitekter, byudviklere og bygherrer, der ønsker at dele viden og erfaringer, danne relationer på tværs af fag/roller og at kvalificere arbejdet med kunst i det byggede miljø. De tre arrangementer bliver afholdt i samarbejde med Billedkunstnernes Forbund og Arkitektforeningen og er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst og Dreyers Fond. 

Dokumentation og opsamling
Arrangementerne bliver optaget til internt brug. Der vil blive fotograferet under arrangementerne. Input, idéer, forslag, viden og erfaringer, der kommer frem under arrangementerne, vil blive samlet op. Efterfølgende vil deltagere også få mulighed for at bidrage med idéer og forslag til konkrete initiativer eller viden, der kan løse konkrete behov, udvikle og/eller kvalificere arbejdet med kunst i det byggede miljø. Deltagere skal derfor være opmærksomme på, at de vil modtage et spørgeskema efter arrangementet, som selvfølgelig er frivilligt at svare på. 
Input, idéer, forslag, viden og erfaringer samles op i et idékatalog, der distribueres til deltagere, oplægsholdere, fonde og andre interesserede. Fotografier fra arrangementerne kan indgå i idékataloget.

Arrangør

Lokation

Bygning 116, Bygningstorvet, DTU Lyngby Campus, 2800 Kongens Lyngby

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .