Kom med på guidet aftentur til fire specielle steder i København, hvor kunsten er sat midlertidigt i spil under Cph Art Week. Vi lægger ud i Rundetaarn med en stedsspecifik performance af kunstneren Helene Nymann, der vil føre os op gennem Rundetaarns søjlegang. På Københavns Hovedbiblioteket ser vi installationen 'Shhhh' af Vinyl, Terror & Horror og får en forfriskning, hvorefter turen går forbi Nørreport Metro og Lars Arrhenius værk ’Cuckoo Clock’ - en 24 timer lang animation af mennesker der er på vej arbejder, som spiser, rejser, løber, går og fester. Fra Nørreport tager vi vores medbragte cykler videre til Videomøllen på Ravnsborggade, hvor der kl. 21.30 starter en screening af Nástio Mosquitos video- og lydcollage 'Ser Humano'. Værket tager udgangspunkt i den igangværende masse-migrationen og viser mennesker, som skubber på hegn i forsøg på at krydse grænser.
Alle værkerne er skabt særligt til specifikke slags offentlige rum og turen vil lægge op til tanker og dialog om hvad kunst gør, når vi møder den i forskellige hverdagsrum.
HUSK at medbringe cykel til turen.
Slutsted: Videomøllen, Sankt Hans Gade 10, 2200 København
Kunst til stedet
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke