spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Kunstig intelligens som driver i forretningsudviklingen

Afholdt event

Kunstig intelligens som driver i forretningsudviklingen

Fra Gratis

Beskrivelse

Spændende gå-hjem-møde om fremtiden som allerede er her...

Artificial Intelligence, AI, er ikke længere en Sci-Fi-gimmick i et fremtidsscenarie, men en meget nuværende og stejlt voksende faktor i mange brancher.

AI vil få en fundamental indflydelse på mange af de måder, vi laver forretninger på, og lukker op for helt nye forretningsmodeller - samtidig med at gamle forsvinder.

Teknologien løser allerede nu mange eksisterende arbejdsopgaver hurtigere, mere simpelt og mere præcist og giver os mulighed for at udforske områder og løse problemer, som hidtil har været for komplekse, tidskrævende og ressourcetunge. Og helt nye forretningsmuligheder er allerede dukket op.

AI er igang med at ændre måden vi træffer beslutninger på

AI er således allerede i gang med at ændre måden, vi ser verden og træffer beslutninger på, og ligesom med andre lignende teknologiske gennembrud (som eksempelvis computeren), vil AI disrupte eksisterende og ikoniske forretningsmodeller og ændre pengestrømme, markedsdominanser og gøre virksomhedsmastodonter overflødige.

Med AI er der utvivlsomt mange muligheder for iværksættere, forretningsledere og virksomheder for at tilføre ny værdi til en eksisterende forretningsmodel og til at udfordre og disrupte produkt, service og tilgang.

Kom og bliv klogere på digital disruption og AI som en driver for forretningsudvikling - vi præsenterer en superspændende case med  Marc Aas Nilsson fra start-up-virksomheden IC Robotic og perspektiverer med et indsigtsfuldt, tankevækkende og provokererende oplæg ved Professor Claus A. Foss Rosenstand fra Digital Hub Denmark og AAU.

Hele eller dele af arrangementet afvikles på engelsk, da der vil være deltagere som kommer fra en række europæiske mediehuse (de er deltagere i Media Lab days (som afholdes samme dag).


Dem møder du:

IC Robotic: Et start-up der vil opdyrke robotjournalistikken
Marc Aas Nilsson fra virksomheden IC Robotic vil dele med os, hvordan man som start-up-virksomhed disrupter en mediebranche, der er i konstant forandring.

IC Robotic producerer robotjournalistik og er en helt ny og usædvanlig spiller i mediebranchen. En tech-virksomhed der leverer og supplerer til mediebranchens kerneindhold - journalistikken.  

Den alsidige teknologi kan bruges på tværs af brancher, og er et værktøj der kan være en markant hjælpende hånd inden for medier, marketing, kommunikation og analyse. 

Oplægget kombineres med en demo af den robot-editor, som gør det let for journalister og kommunikationsmedarbejdere at arbejde aktivt med automatiserede tekster.

De store linjer og perspektiver

Til at tegne de store linjer og perspektiver i den fremtid vi allerede agerer i, kommer Digital Hub Denmark Professor Claus A. Foss Rosenstand. Claus er ud over sit arbejde på Aalborg Universitet og i Digital Hub Denmark også iværksætter, forfatter og bestyrelsesmedlem. Han arbejder for at skabe eksponentiel vækst i organisationer via digitale disruptive teknologier. I den forbindelse er AI en central disruptiv teknologi, og i forlængelse heraf, vil Claus fortælle om muligheder og sammenhænge mellem forretningsudvikling, digital disruption og AI.

Ud over sit forskningsfelt, bruger Claus også sin viden og indsigt som bestyrelsesmedlem for det aalborgensiske AI-selskab Ambolt.

Gå-hjem-mødet er for alle med en interesse i AI som del af en forretningsmodel, AI i medieindustrien og digital innovation/disruption.

Kom og hils på fremtiden, den er her allerede...

Program:

16.00 – velkomst

16.05 – Marc Aas Sørensen/IC Robotic – en start up-historie

16.55 – pause

17.10 – Claus Rosenstand – Nutid og fremtid- med AI bliver mange ting lettere og billigere - men hvad så med forretningsmodellerne som vi kender dem? hvilke muligheder og forhindringer opstår. Hvordan ser AI-perspektiverne ud?

18.00 – debat, spørgsmål + vin og netværk

18.30 – farvel og tak


Hvem står bag dette arrangement? 
DMJX Kurser og videreuddannelse gør ca. 1200 kursister bedre til deres arbejde hvert år. Vi udbyder kurser inden for kommunikation, visuel kommunikation, journalistik og SoMe og skaber masser af events året igennem, som skal inspirere til at handle, skabe og gøre. Vi gør det enten alene eller i partnerskab med relevante partnere.

Vi bruger vores platforme: gå-hjem-møder,  Brainy breakfasts, masterclasses, hackathons og co-labs til at hente, skabe, dele og udvikle viden og knowhow. 


Har du en idé til et arrangement?? Så tag fat i os her.  Vil du se, hvad vi ellers laver - så kan du se vores kursusudbud her.


Tilmeld dig DMJX-nyhedsbrev her, for at høre mere om arrangementer, der inspirerer dig til at gøre noget selv.

Lokation

Dmjx Dmjx, Emdrupvej 72, 2400 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .