Kunstsalon VISION // How to Kill a Dog i samtale med Astrup & Bordorff

eventet sluttede

Kunstsalon VISION // How to Kill a Dog i samtale med Astrup & Bordorff

Billetter fra DKK 10,00

Sted

Dato

12 feb 2022 kl. 13:00 - 14:00

Beskrivelse

Teater Republique og Bikubenfonden inviterer til Kunstsalon VISION. Her mødes How to Kill a Dog (HTKAD), bestående af instruktør Jennifer Vedsted Christiansen og skuespiller og musiker Emma Sehested Høeg med Kirsten Astrup og Maria Bordorff til en samtale om HTKADs praksis. Som den modererende og nysgerrige part vil Astrup & Bordorff tage afsæt i egen erfaring med scene-, filmkunst og musik. De vil udfordre HTKAD på deres praksis samt tale med dem om deres videre karriere.

HTKADs praksis er nysgerrig og eksperimenterende. De bruger sig selv i deres værker, som nådesløst afslører deres forvirring over at være kvinder i et samfund, hvor seksualitet, krop, køn og feminisme er i konstant forandring og til forhandling. HTKAD ønsker at oplyse, kritisere og diskutere samfundet og kunstens rolle i forhold til dette . De udfordrer rammerne for, hvad kunst kan, og arbejder på tværs af kunstarter. De søger at sløre forholdet mellem værk og virkelighed og undersøger, hvordan det enkelte værk kan eksistere ud over sin egen ramme.

HTKAD er udpeget til Bikubenfondens Artistic Practice program for særligt lovende kunstneriske praksisser. Som en del af programmet arrangerer Bikubenfonden en interviewsalon, der har til formål at undersøge den udvalgte kunstners særlige tilgang til kunsten og det potentiale, der ligger heri. Kunstneren vælger selv sin interviewpartner i forbindelse med salonen. Samtalen finder sted lørdag den 12. februar kl. 13-14 på Teater Republique, Revolver.

OM HOW TO KILL A DOG
How to Kill a Dog består af instruktør Jennifer Vedsted Christiansen (f. 1987) og skuespiller og musiker Emma Sehested Høeg (f. 1994). De drømmer om tættere kontakt mellem scenekanten og publikumsrækkerne, og vil med deres ekspressive kunstneriske stil vække publikums lyst til at fylde mere i kunsten.

HTKAD blev udviklet gennem en række kunstneriske eksperimenter på Den Danske Scenekunstskole i perioden 2015-2019. Siden premieren på deres debut i 2019 – den anmelderroste forestilling ”Velkommen til Pandora” på Østerbro Teater – har offentlighedens interesse og efterspørgsel på de to kunstnere været stor i både ind- og udland. Efter ”Velkommen til Pandora” udviklede HTKAD en myte-trilogi, hvor de, som unge kvinder i samfundet, undersøger og reflekterer over sig selv. ”Velkommen til Pandora” udgjorde første del af trilogien, og i oktober 2020 havde de premiere på anden del; ”Lolita For Altid”, som de i 2020 modtog en Reumert for i kategorien Årets Musikforestilling. I efteråret 2022 følger den sidste del af trilogien med ”Farvel til Madonna”. Det endelige mål er at udfolde trilogien som ét samlet værk. Myte-trilogien er udviklet i et tæt samarbejde med chefdramaturg og kurator på Østerbro Teater Rikke Hedeager.

HTKADs kunstneriske praksis er forankret i scenekunsten, men deres værker er kendetegnet ved at bevæge sig mellem mange forskellige kunstarter. Det har fra begyndelsen været ambitionen at arbejde tværæstetisk og gennem flere medier; teater, koncerter, TV og sociale medier. Sidst nævnte kommer særligt til udtryk med en voksende følgerskare på Instagram. Her interagerer og inddrager HTKAD deres fans i alle faser af deres kunstneriske processer – fra spæd idé til efterlivet på et færdigt projekt. HTKAD udvider fortsat deres kunstneriske virke til forskellige platforme, og har gennem det seneste år skrevet og optaget TV-serien Killjoy til TV2zulu.

I 2020 residerede HTKAD hos Bikubenfonden som en del af indsatsen HAUT x Bikubenfonden Pop-Up Residency. Indsatsen havde til formål at undersøge hvilket potentiale et studio residency har som katalysator for nyskabende scenekunst.

OM KIRSTEN ASTRUP & MARIA BORDORFF
Kirsten Astrup (f. 1983) og Maria Bordorff (f. 1988) blev officielt en duo i 2018 efter flere års samarbejde. De arbejder i film-, musik- og performancefeltet og har gjort filmkabaret til deres primære udtryksform. Deres værker har været vist på en række museer, blandt andet Statens Museum for Kunst, Munchmuseet, ARKEN, Museet for Samtidskunst og Holstebro Kunstmuseum. Sammen har de modtaget adskillige priser og hæderslegater, og i 2020 var de short listed til at repræsentere Danmark ved den 59. udgave af Venedig Biennalen.

Arrangør

Scenekunst- og visionssaloner er Bikubenfondens debatformater på kunstområdet. Vi ønsker at sætte scene til salonerne for at styrke samtalen om kunsten. Læs mere om salonformaterne her: www.bikubenfonden.dk

Lokation

Teater Republique Teater Republique, Østerfælled Torv 37, 2100 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .