Kvindelige komponister: Naturens Cyklus
Kvindelige komponister: Naturens Cyklus
Sted
Dato
Tags
Beskrivelse
Koncertrække med kvindelige komponister: Naturens Cyklus
Efter i en årrække at have formidlet et hav af primært mandlige komponisters vidunderlige musik, har det københavnske kor Graabrødre Kammerkor besluttet sig for hvert andet år – centreret omkring Kvindedagen 8. marts – at arrangere en koncertrække med kun kvindelige komponister.
Koret har denne gang initieret et bestillingsværk fra forfatter Shekufe Tadayoni Heiberg og komponist Katrine Muff Enevoldsen. Shekufe Tadayoni Heiberg er valgt for sin særegne poesi, der insisterer på at give naturens entiteter deres ord tilbage. Katrine Muff er valgt for sine direkte og iørefaldende melodier, der siger det inderlige uden omsvøb. Endvidere har den unge komponist Nina Radzioch komponeret et værk til lejligheden, og en nyskreven salme af Iben Krogsdal og Lise Westzynthius er blevet arrangeret for kor af Malene Rigtrup. Herudover er bl.a. Lili Boulanger, Caroline Shaw, Mette Nielsen og Eva Holm Foosnes på programmet – og koret bliver akkompagneret af den eksperimenterende pianist Fei Nie, som vil spille et stykke af Elena Firsova.
Temaet for koncertrækken er "Naturens cyklus". Shekufe Tadayoni Heiberg har skrevet en sangcyklus om årets gang – med referencer til den feminine cyklus – som Katrine Muff har tonesat. Værket udgives som sangbog på Forlaget Uro og vil kunne købes ved koncerterne.
Katrine Muff vil desuden lede et par fællessangsindslag – selvfølgelig med sange skrevet af kvinder.
Om Graabrødre Kammerkor
Graabrødre Kammerkor er et ambitiøst kammerkor, som har specialiseret sig i renæssance, tidlig barok og ny kompositionsmusik. Koret har eksisteret siden 1995 og er blandt de bedste amatørkor i landet. Koret ledes af Leon Reimer og holder til i Holmens Kirke, København.
Ud over at levere musikalske oplevelser bestræber koret sig på at formidle viden om komponisterne, teksterne og den sammenhæng, musikken er skrevet i. Graabrødre Kammerkor arbejder på, at så mange som muligt bliver inviteret indenfor i kompositionsmusikkens skatkammer.
Koncertrækken er støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, William Demant Fonden, Tømmerhandler Vilhelm Bangs Fond, Kvindernes Bygnings Fond og Korsangernes Fællesråd.
Lokation
LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 København
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Kvindelige komponister: Naturens Cyklus
Fra DKK 125,00