Lær at danse tango

04 nov 2019 kl. 18:15 - 25 nov 2019 kl. 19:45

Folkehuset Absalon, Sønder Blvd. 73, 1720 København

Vær med, når vi sammen lærer at føre og blive ført hver mandag i november kl. 18:15. 

Et forløb over 4 gange for dig, der er ny i tangoverdenen.

I den argentinske tango lærer I at fornemme hinandens bevægelser, lytte til musikken, føre og følge. At mærke, hvor den anden er helt ud i de fineste bevægelsesnuancer. Alle kan være med, og i løbet af timen, vil I lære de basale trin og få en forståelse af, hvad tangoen har at byde på.

Vores underviser, Niklas Levin, er uddannet på Skolen for Moderne Dans og har undervist i Argentinsk tango i 8 år. I undervisningen lægger han vægt på, at det skal være uformelt og sjovt at lære at danse.

Vi danser sammen parvis. Du vil for det meste danse med den partner, du kommer sammen med, men en gang i mellem, skifter vi rundt, så vi lærer forskellige personers bevægelser at kende. Det er der nemlig god læring i.

Har du ikke en dansepartner, er du velkommen til at melde dig til alene. Vi matcher folk, der kommer uden partner, men bliver vi et ulige antal, vil vi tilbyde en af jer at få pengene tilbage for forløbet. 

Hvis du mangler en partner er du meget velkommen til at søge en at danse med på facebookeventet her: https://www.facebook.com/event...

******* PRAKTISK ********

HVORNÅR: Mandag d. 4., 11., 18. og 25. november.Kl. 18.15-19.45
PRIS: 200 kr. pr. person
HVOR: 'Klubben' på 1. sal.

***************************

VI glæder os til at danse med jer
Bedste hilsner Niklas og Absalon