Lær at lave papirblomster. Begyndere.

21 sep 2019 kl. 09:30 - 15:00

Stjær, Tujavej 18, 8464 Galten

Lær at lave smukke og naturtro blomster af lækkert italiensk crepepapir. Eller lær blot teknikkerne og lav fantastiske fantasi-blomster. Du guides igennem de mest brugte teknikker, og kommer hjem med en lille delikat buket. 

Du skal ikke have særlige forudsætninger, andet end lysten til at prøve. 

Crepepapirblomster holder længe i dine vaser. Kan pakkes væk og tages frem igen. Og du har stadig blomster i huset, selv når der er blomsterallergikere i nærheden. 

På kurset får du alle materialer du skal bruge til blomsterne, og låner værktøj. Du får skabeloner og vejledning til de blomster der demonstreres. 

Desuden serveres en let frokost undervejs.

Tag din veninde/mor/søster med til en hyggelig lørdag i kreativitetens tegn. 

Kurset indeholder:

- Intro til at arbejde i crepepapir.

- Demonstration af 3-4 typer blomster, som er nemme at gå til. Du vil efter kurset have en lille buket med hjem, i farver du selv vælger.

- Kurset indeholder alle materialer, og værktøjer. Du skal bare have dit gode humør og lysten til at prøve, med dig.

- Undervejs serveres en let frokost. (Giv besked inden, hvis du er glutenallergiker)

Kurset forestås af designer Tina Krøyer, underviser med 15 års erfaring. Det foregår i mit værksted i mit hjem, 18 km udenfor Aarhus, i en lille landsby. Der er plads til 8 deltagere på holdet.

Hvis du kommer med bus, er der mulighed for afhentning i Harlev, vest for Aarhus. Du skal give besked om dette i god tid. 

Minimumsalder 13 år.