Lær at sige JA til dig selv

24 nov 2019 kl. 10:00 - 15:30

Hot Yoga, Gammel Lundtoftevej 3, 2800 Kongens Lyngby

Kender du det?

Det har været en lang uge, du har haft kanon travlt på job. Efter ferien har der hobet sig en masse op du skal klare oveni i de mange opgaver du i forvejen har.

Weekenden ligger lige om hjørnet og du glæder dig til at holde fri og bare være hjemme. Telefonen ringer og det er en af veninderne der har mange udfordringer i øjeblikket. Skal vi ikke ses? Inden du overhovedet får tænkt dig om siger du automatisk jo selvfølgelig. Hun har jo brug for at snakke.

Da du lægger røret, og måske allerede inden kan du bare mærke, det har du slet ikke lyst til. Efterfølgende bruger du oseaner af tid på at skælde dig selv ud, hvorfor sagde jeg også ja, nu have jeg lige glædet mig til en stille aften i mit eget selskab.

Hvis du ikke i forvejen var overbelastet og trængte til at have tid til dig, så bliver du det i hvert tilfælde nu. For det ikke skal være løgn så fik du faktisk også sagt ja til at arbejde over fredag, hvor du jo ellers har tidligt fri. Chefen havde noget der bare skulle ekspederes inden weekenden.

Er der noget af det her du kan nikke genkendende til? Måske i andre forklædninger?

Som sansestærk kan det være så svært at sige nej.

Jeg kan godt lide at vende den rundt.

NEJ til de andre er et JA til dig selv.

Hvordan lyder det? Savner du dit ja til dig?

Vores grænser og vores nej til de andre og ja til os selv dannes meget tidligt i livet. Ofte før der er sprog. Derfor kan dit ja til dig selv ikke kun tænkes eller intellektualiseres men skal også læres gennem kroppen.

Denne workshop bringer dig dybt ind i dit JA til dig. Vi laver små øvelser og en meditation som vil hjælpe dig hjem til dit ja.

Dit ja til dig handler også om at være tydelig og blive set som den du er. Måske du både oplever en længsel og samtidig virker det lidt skræmmende.

Du vil her kunne øve dig i trygge rammer.

Du vil opleve en enorm frihed og glæde når du får øvet dig lidt i at mærke hvad du virkelig har lyst til.

Det Praktisk:

Vi sidder på gulvet eller bænke. Der er yogamåtter og blokke på stedet. Har du din egen måtte, yndlingspude og tæppe tag det gerne med.

Du skal en tur ned i skoven så tag godt fodtøj på, samt løstsiddende tøj.

Jeg er vært med kaffe og tee samt simpel økologisk vegetar frokost.

Sidste tilmelding 17.november 

Glæder mig til en spændende dag sammen med dig.

Kærlig hilsen 

Bente