Lær at vinde med andre - Victor Feddersen - KBH

13 mar 2018 kl. 19:00 - 21:00

Nordisk Film Biografer Dagmar, Jernbanegade 2, 1612 København


Victor Feddersens karriere som eliteidrætsmand må tage pusten fra de fleste.

Olympisk guldvinder i 1996 og olympisk bronzevinder i 2000. Og hele fire verdensmesterskaber bag sig, samt flere verdensrekorder.

Alle resultater opnået med ”Guldfireren” - Danmarks mest succesfulde team i den moderne danske sportshistorie! I mere end 22 år har Guldfireren med forskellig besætning, kontinuerligt vundet medaljer ved VM og OL - primært af GULD.

Når Victor Feddersen går på scenen, vil du opleve en foredragsholder med en konkret og brugbar viden og erfaring omkring emnet, der engageret, passioneret og med god humoristisk sans, bringer dig ind i et

univers du kender så godt fra din dagligdag. Det handler jo om konkurrence og det at være et team i en konkurrencesituation.

Men hvem klarer sig bedst og hvorfor?

Hvem vinder, når konkurrencen er knivskarp og der reelt ikke er forskel på konkurrenterne og dig?

Hardwaren er ens, vi benytter samme software, vi har fået de samme uddannelser, vi er lige oplagte og motiverede – vi har oven i købet samme målsætning..!

Hvad er det så der adskiller vindere fra resten, når alle parametre er ens?