LÆR MOSAIKHÆKLING – workshop med Tinna Þórudóttir Þorvaldar
WORKSHOP: MOSAIKHÆKLING
Island møder Havana i et farveorgie af hæklede mosaiktæpper. Hør mere og lær teknikken, når islandske Tinna Þórudóttir Þorvaldar afholder workshop på Nordatlantens Brygge.
Mosaikmønstre er sjove og simple at hækle, og de kan bruges i alle slags projekter. Til kurset får du en introduktion til mønsterets oprindelse og teknik, hvorefter du laver din egen prøve ud fra Tinna’s Havana-opskrift.
Workshoppen er for dig, der kan grundprincipperne i hækling (luftmasker, fastmasker og stangmasker). Den egner sig ikke til nybegyndere.
OBS. Undervisningen foregår på engelsk.
Tinna Þórudóttir Þorvaldar
Underviser er islandske Tinna Þórudóttir Þorvaldar, der har hæklet og strikket, så længe hun kan huske. Hun har udgivet tre hæklebøger i Island og siden 2010 undervist hundredevis af hækleinteresserede.
Medbring:
- Garn til hækleprøven. Minimum 2 farver garn. Det fungerer bedst at vælge farver der står i klar kontrast til hinanden og som ikke er for mørke. Alle typer garn kan bruges, men det er bedre at garnet ikke er for fintrådet.
- Hæklenål der passet til garnet.
Max 12 deltagere.
Nordatlantens Venner
Der er en billetrabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens Venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.
LÆR MOSAIKHÆKLING – workshop med Tinna Þórudóttir Þorvaldar
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke