Landskamp i Basketball Danmark - Armenien

28 jun 2018 kl. 18:00 - 21:00

Ballerup Super Arena, 4, 2750 Ballerup


ALT UDSOLGT!

150 pladser med begrænset udsyn og evt. uafhentede billetter kan købes i døren fra kl 16.30)

Danmark spiller gruppefinale mod Armenien.

Vinder Danmark kampen, har holdet sikret sig videre avancement i præ-kvalifikationsturneringen om at komme til EM i 2021.

Da Danmark mødte Albanien og vandt den 22. februar i Arena Næstved, fik de 2200 fremmødte tilskuere et brag af en kamp at se. I Ballerups Super Arena glæder vi os til, at byde jer indenfor i cykelarenaens hyggelige rammer, hvor hallen vil være pakket ind i rødt og hvidt og der vil være dækket til 3000 ivrige fans. Under arrangementet vil der være konkurrencer i pauserne til store som små, DJ samt underholdning af konferencier Søren Pedersen. Så kom og støt det danske basketball landshold i kampen om at gå videre i EM-kvalifikationsturneringen.

Det danske herrelandshold i basketball består i øjeblikket af flere udenlandske profiler, samt en gruppe hjemlige spillere, fra toppen af den danske Basketliga. Holdets kernespillere er Gabriel Iffe Lundberg, som til dagligt spiller i den spanske LEB Gold række (svarende til den danske 1. division) hvor han er en af profilerne på holdet, der i øjeblikket ligger på en af oprykningspladserne til den bedste spanske række. Gabriel er også topscorer for landsholdet med et gennemsnit på 24,5 point og 8,5 rebounds. Chanan Colman er nok Danmarks mest kendte basketball profil, der til dagligt husere i den Israelske liga, hvor han netop har vundet pokalturneringen med hans hold Hapoel Holon, og han har tidligere i karrieren også vundet det Israelske mesterskab med Maccacia Haifa i 2012/13 sæsonen. Fra den hjemlige liga kan nævnes profiler som centerspilleren Kevin Ricky Larsen fra Horsens IC, Darko Jukic og Adama Darboe begge fra Bakken Bears, som aktuelt har kvalificeret deres klubhold til kvartfinalerne i FIBA-Europe Cup. Så der er masser af international klasse og rutine på det danske basketball landshold.